Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII - XLIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•255
Hm, han vil spærre Dem inde paa Lavriky! Det
vil altsaa sige, — at De skal ikke engang have
Lov til at komme ind at besøge mig? Mændene
har da heller aldrig noget Hjerte! sluttede hun, og
rystede paa Hovedet.
— Derimod forstaar Kvinderne at vurdere
Godheden og Ædelmodigheden! sagde Varvara
Pavlovna; og hun knælede langsomt ned foran Marja
Dmitrievna, og slyngede Armene om hendes Liv,
og pressede Ansigtet op mod hendes Bryst. I
Smug smilte dette Ansigt, — men i Marja
Dmi-trievnas Øjne perlede der nye Taarer.
Lavretzky var imidlertid kommet hjem og
havde lukket sig inde paa sin Kammertjeners
Værelse; han kastede sig paa en Sofa, og blev
liggende der til næste Morgen.
XLIV.
Næste Dag var en Søndag. Dét, at der blev
ringet til Fromesse, kunde ikke vække Lavretzky
— han havde ikke lukket et Øje hele Natten, —
men det mindede ham om en anden Søndag, hvor
han efter Lisas Ønske var gaaet i Kirke. Han
stod i en Fart op; en hemmelig Stemme sagde
ham, at han ogsaa idag vilde træffe hende dér.
Han lod hilse og sige Varvara Pavlovna, som
endnu laa i Søvnens Arme, at han kom igjen til
Middag, gik saa sagte ud af Huset, og begav sig
med lange Skridt til det Sted, hvorhen den
ens-formigt-tungsindige Klokkeklang kaldte ham. Han
kom i god Tid; Kirken var næsten helt tom endnu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
