- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
172

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

man ogsaa see paa ham, at han i sin Eensomhed følte sig
mere trykket end ellers. Tre vilde han idetmindste altid
gjerne have hos sig, og as dem, der jævnligst vare i hans
Nærhed, var Tangward fra Vrandenborg den første,
en forstandig Mand, der ogsaa havde staaetved hans Side,
« før han endnu var bleven Bistop; den næste var Jo-
hannes, en fkotsk Bisp, en jævn og gndsrygtig Mand,
der senere asgik til Slavenland og der blev dræbt tillige-
med Fyrst Gottskalk; Navnet paa den tredie var Bovo,
om hvem det er uvist, hvor han var født eller hvorfra han
havde sin Indvielse; man veed kun, at han roste sig af sin "
Lyst til at reise udenlands, der havde ført ham tre Gange
til Jerusalem, og derfra i saracensk Fangenskab til
Babhlon, indtil han omsider, efterat være—bleven udkast,
endnu havde gjennemvandret mange as Jordens Riger.
Disse tre vare ikke Adelberts Lydbiskopper, ei heller havde
de deres bestemte Bispesæderz derfor stod de, eftersom vi
have hørt, i særdeles Yndest hos ham. ·

En lignende Forekommenhed udviste han mod det No-
merske Sædes Gesandter. At have dem til Venner og
Velyndere var for ham Venskabets høieste Pligt og Formaal.
J saa Henseende roste han sig af, at han ikkun havde to
Herrer, nemlig Paven og Kongen, hvis Herredømme alle
Verdens og Kirkens Magter med Rette vare underlagte ; de
vare altsaa Gjenstand for hans Frygt og Ærbødighed-
Dette viste han ogsaa i Gjerningen formedelst den Trostab,
hvormed han forblev dem begge uforandret hengiven. Den
apostoliske Myndighed satte han høiest, og det var hans
Paastand, at de ældgamle Rettigheder, der med Æren tilkom
det Apostoliske Sæde, skulde bevares ukrænkede, ligesom det
og var hans Grundsætning, at sammes Gesandter stnlde
modtages med al Kjærlighed Hvor høit han dernæst skattede
den Keiserlige Majestæt, derom er hans Bispedomme et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free