Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
jo dog meer end totusind Gaarde, jeg har arvet eller erhvervet,
som jeg ønsker Kirken tillykke med at have faaet i Tilgift«
Denne forsthige Tale viser, at om han end, som
Menneske, har syndet iEt og Andet, saa har han dog ogsaa,
som et godt Menneske, ofte fortrudt sine Vildfarelser. Herpaa
har jeg et Beviis fra hans tidligste Embedstid, dengang han
ret sad paa den høie Hest og ved sit fordringsfulde Væsen
skaffede sig Modstandere i Mængde. Da gik han i sin
Adelsstolthed saa vidt, at han sik sagt et Ord, som man
maatte ønske usagt; nemlig, at alle hans biskoppelige For-
gjængere havde været Mænd uden Navn og Anseelse, hvor-
imod han alene udmærkede sig baade ved fornem Byrd og
Rigdoms Glands, ligesom han vel ogsaa kunde gjøre For-
dring paa et endnu høiere Sæde, ja paa selve Apostel-Stolen.
Saaledes pralede han tiere end engang, indtil et stort Syn
gjorde ham bange. Dette Syn · var saa mærkeligt og er
desuden saa gyldig afhjemlet, at jeg ikke har villet forbigaae
det her. J en uhyggelig Nat saae han sig pludselig hensat
i Menighedens Forsamling, hvor Høimesserne sædvanlig
holdtes. Der stod hans 14 Embedsformcrnd i deres Følge-
række, saaledes, at hans nærmeste Forgjænger, Alebrand,
forrettede de hellige Skikke, der pleie at ledsage Messen.
Da saa den Guds Præst havde oplæst Evangeliet, vendte
han sig om, for at«modtage Offergavernex og da han kom
til Hr. Adelbert, som stod yderst i Choret, vilde han
næppe see paa ham med sit mørke Øiekast, men tilbageviste
hans Offer og sagde til ham: »Dn fornemme Hædersmand
kan ikke have Samfund med de Ringe og Ydmygel« Og
med disse Ord forsvandt han. —- Vist er det, at fra den
Stund af angrede han sine ubesindige Yttringer, holdt sine-
Forgjængere høit i Ære og bekjendte med mange Suk, at
han var uværdig til Samfund med de hellige Mænd
Dette sremkaldte ogsaa snart den Beslutning hos ham, at·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
