Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
paa fin Forfængelighed, i Modgang derimod ikke vidste at
holde Maade med Sorgen, men hengav sig til nstyrlig
Harme eller Bedrovelse. Hverken i Godt eller Ondt, hverken
i sin Naade eller Unaade holdt han sig fri for Overdrivelser.
Jeg har Beviser for hvad jeg her siger. J sin Vrede gik
han nemlig saavidt, at han blev haandgribelig indtil der flød
Blod; saaledes forgreb han sig baade paa sin Provst og
paa flere Andre. J sin Medlidenhed, som her nok
snarere fortjener Navn af Slaphed, gik han atter til den
Yderlighed, at han cundertiden henkastede hundrede Pund
Sølv til Folk af Middelstanden, og til Fornemme endnu
Mere.· Thi et Pund Sølv var for ham som en Penning.
Saae man ham vred, saa løb man da ogsaa for ham som
for en Løve; men var han god, saa kunde man kjæle for
ham som for et Lam. J en Haandevending kunde han en-
delig ogsaa gjøre Overgangen fra heftig Vrede til en latter-
mild Stemning , naar enten hans Nærmeste eller ogsaa
Fremmede snakkede godt for hamz da blev han lige med Eet
som et ganske andet Menneske, og begyndte strax at tilsmile
den, der sagde ham Behageligheder. Dette har jeg ofte seet
Snyltegjaester føre sig til Nytte; thi af det Slags strøm-
mede der fra alle Verdens Hjørner til hans Selskabsvasrelse
som til en Cloak, og selv erklærede han dem for uund-
værliges til at give fyrstelige Herrer Anseelse i Verden. De
som iblandt disse kunde rose sig af Hofsets eller Kongens
Bekjendtskab, dem becerede han med sin Fortrolighed; de
Øvrige sendte han bort, efter først at have tildeelt dem For-
æringer. Denne Veilen til. hans fortrolige Omgang forledtc
endog agtværdige Mænd af høi, prcestelig Rang til for-
agtelig Smiger. Og hvem der ikke kunde eller maaskee ikke
vilde smigre, han gjaldt for en Tosse eller Galning, og for
ham var Døren lukket. Det har vi selv seet, og det var
som om der blev sagt til os: »blive fra Hoffet bør, hvo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
