- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
75

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Bog (936–1043) - Libentius (I. 988–1013)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75

have holdt sig uforandret i 70 Aar, indtil Hr. Erkebiskop
Adelberts Dage; da kom nemlig BistovAdelward derop,
løfte den Døde af hans Ban, og strax opløfte Liget sig
til Aske.

Kong Svend maatte altsaa bøde for hvad han brød mod
Guds Menigheder og mod christne Folk. Overvundet og
forladt af Sine, fordi Gud havde forladt ham, kom han som en
hjelpelos Flygtning til Normwndene, hvor dengang Tryg ge
Hakonsøn var Konge. Denne var en Hedning, der ikke
havde mindste Medlidenhed med Flygtningen »). Forskudt af
al Verden foer da Stakkelen over Havet ad England til,
hvor han ogsaa forgjæves søgte Trøst i Forsølgelsen.
Ædelreds Søn Cdgar stod dengang for Styret hos
Briterne, og han havde ingenlunde glemt de Danskes
Forurettelser m·od Anglerne fra gammel Tid; derfor jog
han den Landflygtige bort. Endelig ynkedes Skotte-
Kongen over den Ulykkelige, saa der fandt Svend en venlig
Modtagelse og et Tilflugtssted i hele 14 Aar indtil Eriks
Død. Dette fortalte Kong Svend os om de Farer, hans Bedste-
fader, der var sin Faders Banemand, maatte friste; og vi
gøs ved at høre derpaa. Men dernæst gik han over til at
fortælle om Erik Seiersæl25).

Erik, sagde han, blev Herre over to Riger, Danmark
og Sverrig; Hedning var han ligeledes og en haard Mod-
stander af de Christne. Til ham kom, siger man, som Ud-
sending fra Keiseren og Hamborger-Bispen, en vis Popp o,
en hellig og retviis Mand, dengang indviet til Bistop for
Slesvig, for at paatale Keiserens Ret «med Hensyn til de
Danskes Rige eller de Christnes Fred. Og man føier til,
at da Barharerne paa sædvanlig Viis begjærede et Tegn, da
betænkte han sig ikke paa, til Christendommens Stadfæstelse
at bære i sin Haand et gloende Jern og vise, at det ingen
Skade gjorde ham. Nu maatte jo vel dette Tegn lettelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free