Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve var nu fyldte af den mest begejstrede
Moderglæde over hendes kraftige, smukke lille Dreng,
fyldte af alle de Fremtidsdrømme, som Mødre
drømme over den første Søns Vugge og af den
inderligste Taknemmelighed over al denne Lykke.
Hun skrev saaledes:
»Det er en ejendommelig Ting, med den
Følelse man instinktmæssigt har, at ville
henvende sin Klage saavelsom sin Glæde til en,
som man føler ligesom ansvarlig for det Hele.
Vist er det, at nu, da jeg føler mig saa uendelig
lykkelig, er Trangen til Taksigelse stærk i mig?«
Efter en Beskrivelse af sin lille Søns Ydre
fortsætter hun:
»Øjnene er allerede saa opmærksomme og
udtryksfulde, ja, han har aldrig haft det svævende
i Blikket som andre Nyfødte, men saa’ sig fra
første Øjeblik meget opmærksomt om i denne
nye Verden. Og han elsker allerede Napolis
berømte Himmel! Jeg bliver undertiden saa
underlig greben, ja rørt til Taarer, naar jeg
sidder paa Balkonen med ham paa Skjødet, ser
ham vende sit Blik, med dyb Henrykkelse,
mod Himlen og ligge og stirre betagen paa
den i lange Tider. Naar han inde i Stuen
græder og er urolig, behøver jeg kun at bære
ham ud paa Balkonen og rette hans Blik opad,
saa bliver han straks stille. Alle de andre Tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
