Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Konsulatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KONSULATET
ikke vilde kunde opretholdes efter hans Mord,
ønskede Freden sluttet, inden de franske Tropper blev
nødte til at forlade Landet. Det foreløbige Udkast
til Freden blev saaledes undertegnet i London den
x 1. Oktober 1801; af alle sine Erobringer skulde
England kun beholde Trinidad og Ceylon, som Spanien
og Holland maatte afstaa.
Kort efter den foreløbige Fredstraktats Vedtagelse
— Freden blev endelig sluttet i Amiens 1802 —
indløb der Meddelelse til London om, at den franske
General Menou havde overgivet Ægypten til England.
De franske Tropper skulde bringes hjem paa
engelske Skibe. Ved Ægyptens Rømning genoprettedes
det gode Forhold til Sultanen, og Frankrig havde nu
Fred med hele Verden.
Og ogsaa Freden indad til lykkedes det
Bonaparte at skaffe det franske Folk; kort efter Slaget
ved Marengo indledede han Forhandlinger med Paven
om Genindførelsen af Romerkirken i Frankrig. Han
misundte den russiske Zar og den tyrkiske Sultan
deres næsten ypperstepræstelige Stillinger; selv om
han ikke kunde opnaa noget lignende i Frankrig,
maatte han dog, som han sagde, vogte sig for ikke
at vende Samvittighederne imod sig. Gudstjenestens
Genindførelse vilde skaffe ham Folkets Hjerte, dets
varmeste Taknemlighed. Thi Ligegyldigheden for
eller Uviljen imod Kirken og Kristendommen fandtes
kun i de højere Klasser; Folket var i sin Helhed
fast knyttet til den gamle Kultus.
Den 15. Juni 1801 blev Konkordatet undertegnet
i Paris. Kirkestaten blev atter overladt til Paven,
og denne fik Statens Anerkendelse som Overhovedet
for den franske Kirke. Da Kirkegodset ikke blev
tilbageleveret, tog Staten sig fremtidig af
Gejstlighedens Lønning.
Samtidig med at Bonaparte forelagde
Konkordatet i den lovgivende Forsamling, indbragte han
Forslag til Lovene om den offentlige Undervisning
og om en ny Fortjenstorden, Æreslegionen. Mange
frygtede for, at det var Begyndelsen til en ny Adel,
og fremkom med Indvendinger imod slig Tant og
Gøgl. Men Bonaparte, som kendte Menneskenaturen
til Bunds, havde Svar paa rede Haand: »Med slig
Tant og Gøgl fanger man Mennesker.«
Som Bonaparte ved enhver Lejlighed gjorde alt
for at fremhæve sit Herredømmes civile og
borgerlige Karakter, saaledes fastsatte han ogsaa her, at
samme Udmærkelsestegn skulde gives for civile som
for militære Fortjenester, og gjorde en Lærd,
Naturforskeren Lacépéde, til den nye Ordens første
Storkansler. Ved ligeledes at give samme Tegn til alle
Grader, til Generalen som til den Menige,
gennemførte han ogsaa her Lighedsprincipet. For en Gangs
Skyld skulde et Udmærkelsestegn uden Hensyn til
Rang og Stand uddeles for den sande Fortjeneste.
Det andet Lovforslag, om Undervisningen, gik
derimod glat igennem. Og dog var det gennem dette
Undervisningssystem, at Bonaparte gjorde sig til Herre
over de kommende Slægtled i en ganske anden Grad
end han var det over det nuværende. Thi det hele
Skolevæsen fik et stærkt militært Snit; fri, personlig
Udvikling var der ikke Tale om i de franske Skoler;
alt gik ud paa at fjerne alle personlige
Ejendommeligheder, at sætte mekanisk Ensartethed i Stedet for
individuel Forskellighed.
Den absolute Lydighed og Underdanighed, som
Bonaparte gennem sin Undervisningsmekanisme vilde
opdrage Franskmændene til, maatte forekomme ham
saa meget mere ønskelig, som Nutiden i saa
Henseende var langt fra at svare til hans Fordringer.
Hans Bestræbelser efter selv at lede alt, efter at
samle alle Traade i sin egen Haand, vakte hos
mange urolige Hoveder stærk Modstand; det viste
sig i Senatet, den lovgivende Forsamling og Tribu-
445
442
Fig. 178. Helvedesmaskinen eksploderer Juleaften 1800.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
