Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EUROPA VED AARHUNDREDSKIFTET
gik med den trefarvede Kokarde paa sin opkrammede
flat; men naar han gik forbi, gøs det i mange, thi
han havde været med i Revolutionen for Alvor. Det
var ham, der havde oplæst Dødsdommen for Ludvig
den Sekstende. Mange mente, at det var en
Uforskammethed af Konventet at sende netop denne Mand
til det danske Hof, og alle kongeligsindede glædede
sig over Christian VII.’s værdige Optræden. Thi
fis. Majestæt var jo bleven noget uberegnelig
efterhaanden, og man frygtede for, at han skulde faa et
af sine Anfald ved at maatte modtage en saa
fremtrædende Kongemorder ved sit Hof. Men Christian
VII. var, som han kunde være, lutter Anstand og
Borgere straks begyndte at samle Penge sammen til
dets Genopførelse, vilde den simple Mand ikke staa
tilbage, og Holmens Folk androg underdanigst om,
at der maatte blive holdt 2 Skilling tilbage af deres
daglige Løn til Slottets Genopbyggelse.
1795 brændte omtrent en Tredjedel af
Kjøbenhavn, særlig dens ældste og mest gammeldags Parti.
Men det var den store Handelsperiode. De
Forbindelser og det Liv, der var bleven skabt under
den nordamerikanske Frihedskrig, blev fortsat efter
denne og bragte Rigdomme til Byen, saa Skaden
snart var genoprettet. Men trods den store
Ny-byggelse vedblev Kjøbenhavn dog at være en gammel-
Fig. 163. Postsmakke fra Aarhundredets Regymielse.
Majestæt ved Audiensen. Og da Borger Grouvelle
havde præsenteret sig og overrakt ham sin
Udnævnelse, rejste han sig, tog Hatten af og sagde med
stor Værdighed og Ynde: »Et mon frére, le roi de
France, comment se porte-t-il?« (Hvorledes behager
det min Broder, Kongen af Frankrig, at befinde sig?),
hvilket ganske bragte Borger Grouvelle ud af Fatning.
Men Republikanerne fandt, at det var kun et nyt
Udslag af Kongens Galskab.
»Jakobinerne« var udelukkende at træffe i de
Studerendes Kres. I Folkets store, brede Lag herskede
der varm og trofast Hengivenhed for Kongehuset.
Et eneste lille Træk er nok til at antyde Stemningen.
Da Christiansborg Slot var brændt i 1794, og ansete
dags By, spidsborgerlig og smaaskaaren. Ingen Sans
for det, som laa den mindste Smule over
Hverdagslivets Horisont, ingen Interesse for offentlige
Anliggender.
Kjøbenhavn var i 1801 en By paa 101,000 Indb.,
og dem var der god Plads til inden for Voldene.
Den var endnu en Fæstning efter gammeldags Manér,
og dens Porte holdtes strengt lukkede om Natten.
Den gode Konge fik selv, efter Tappenstreg om
Aftenen, Byens Nøgler bragt ud til sig paa Amalienborg.
De laa om Natten paa hans Pult i hans
Sovekammer. Borgerne kan sove roligt, Kongen passer paa;
han har Nøglerne til sit Kongerige, og i Morgen
tidlig lukker han op igen.
409
410
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
