Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Rigsstænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DET NITTENDE AARHUNDREDE
Vand, fremmede i Byen og fremmede for hinanden
og øjensynlig ringeagtede ved enhver Lejlighed af
Hoffet og Adelen.
Men savnede de ogsaa i de Dage, der gik forud
for Rigsstædernes Aabning, et
ydre Enhedsmærke, saa var
de til Gengæld besjælede af
ét fælles Haab og én fælles
Tro: at de var kaldede til
at berede deres Medmennesker
en lykkeligere Fremtid, til at
bygge et lysere og bedre Hus
op for deres mange ulykkelige
Landsmænd end den skumle
middelalderlige Bolig, de hidtil
kummerlig havde levet i.
Længselen efter en almindelig
Lyksalighedstilstand hørte med
til Tidens ledende Ideer og
rummede Haabet om og Troen paa et menneskeligt
Broderskab, ligesom det rummede Haabet om Frihed
og Lighed, og disse Idealer vakte samme sværmeriske
Begejstring i alle Hjerter, som ikke blot paa egne
Vegne følte Trykket af de herskende
Samfundstilstandes himmelraabende Uretfærdighed.
Tredje Stands Repræsentanter havde al Grund
til at se hen til den kommende Stænderforsamling
som til Indledningen af en helt ny Tidsalder. Stod
der ikke i selve det kgl. aabne Brev, at »de
Deputerede skulle forsynes med almindelige og
tilstrækkelige Instruktioner og med Fuldmagt til at foreslaa,
bringe i Erindring og samtykke i alt, hvad der
angaar Statens Tarv, Misbrugenes Ophævelse og
Oprettelsen af en fast og varig Ordning i alle
Administrationens Grene, i alt, hvad der kan bidrage til vort
Riges almene Lykke og vore Undersaatters Redste?«
Og medbragte ikke hver enkelt af dem i sin Vadsæk
sin cahier, (Bog over Vælgernes Udtalelser og Ønsker),
hvis Besværinger og Klager over de mange herskende
Misbrug og hvis Forslag til disses Afhjælpning han
ved Ed over for sine Vælgere havde forpligtet sig til
at forebringe paa Stænderforsamlingen?
Det var denne Regeringens egen Opfordring samt
Betydningen af les cahiers, der fra første Færd
indgav tredje Stand den skæbnesvangre Opfattelse, at
Rigsstænderne skulde gennemføre en fuldstændig
Omdannelse af den gennem Aarhundreder bestaaende
Samfundstilstand, medens Regeringen kun i dem saa
ét Middel til at afhjælpe Finansnøden. Men Tappen,
som det hele drejede sig om, var det store
Spørgsmaal : Afstemning i fællig eller standsvis. Tredje
Stands cahiers fordrede alle som én det første,
Adelens med Undtagelse af én eneste det sidste, og
Gejstlighedens var delte.
Jo større Forhaabningerne var, des dybere maatte
enhver Begivenhed føles, om nok saa ubetydelig i
sig selv, der varslede om Skuffelser. Og dem skulde
der komme nok af. Men medens Hofpartiet og
Adelen i sit blinde Hovmod forsømte det gunstige
Øjeblik til ved en elskværdig forekommende
Optræden, noget, der aldrig forfejler sin Virkning i
Frankrig, at skaffe sig Venner og Tilhængere mellem
tredje Stand, førend denne endnu var organiseret
og følte sig stærk nok i sig selv — medens Adelen
tværtimod stødte den fra sig, forstod Gejstligheden
bedre Øjeblikkets Alvor. Da det viste sig, at der
kun kom til at staa 103 Biskopper og højere
Gejstlige over for 205 Præster, der alt havde vist
Sympati for tredje Stand, og som aabenbart vilde faa
den afgørende Indflydelse paa Afstemningerne,
begyndte de første straks at søge at skaffe sig Venner
mellem den lavere Gejstlighed, som de tidligere
havde trykket ned og tyranniseret paa alle Maader.
I et Land, hvor Etikette og Form spillede en
saadan Rolle som i Frankrig, kunde der naturligvis
ikke være Tale om, at Udsendinge fra Nationen
mødtes under Tag med Kongen, uden at deres
Paa-klædning var dem nøje foreskrevet. Ceremonimesteren
havde da ogsaa helliget dette vigtige Spørgsmaal
Maaneders indgaaende Studium og alvorlige
Overvejelser. Reglementet lød for Gejstlighedens
Vedkommende, for Kardinaler: rød Korkaabe, for Riskopper:
Messeskjorte, Kaabe og violet Præstekjole med
firkantet Raret; for Dekaner, Kanniker, Sognepræster
og andre af lavere Rang: Præstekjole, lang Kappe
og firkantet Raret. — Adelen skulde optræde i
fuldstændig sort Ridderdragt ä la Henrik den Fjerde, med
hvide Silkestrømper, Kniplings-Halsdug, guldbroderet
Kappe og Hat med hvide Fjer samt naturligvis
Kaarde. — For tredje Stand var der bestemt Frakke.
Vest og Knæ-Benklæder af sort Klæde, sorte Strømper,
Musselins Halsdug, kort Kappe og trekantet tfp<•
krammet Hal uden Sløjfe eller Roset.
Flg. 94. Philip, Hertug af Orléans.
Tredje Stand følte sig i høj Grad ydmyget ved
at skulle møde i denne beskedne Paaklædning ved
Siden af Adelens pragtfulde Skrud. Den saa straks
deri, og med Rette, en Stræben efter at gøre saa
171
172
Fig. 93. Abbed Sieyés; født
1748; død 1836.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
