- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
113-114

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Sig Kongen, Eders Herre, at vi er her<bi Folge Folkets Vilje, og at vi kun viger<bfor den væbnede Magt.«<b<bMirabeau.<b<bRelief af Dalou.
»Sig Kongen, Eders Herre, at vi er her

i Folge Folkets Vilje, og at vi kun viger

for den væbnede Magt.«



Mirabeau.



Relief af Dalou.

II. DEN FRANSKE REVOLUTION.



Ved Freden i Paris fremstod der en ny Magt i
Staternes Række. En Republik i den nye Verden,
ung endnu og ikke üdvoksen, men med store
Udviklingsmuligheder, traadte frem og fordrede fremtidig
at have sin Del i Verdensherredømmet.

Men det er dog ikke denne Nyskabelse, der giver
den nordamerikanske Frihedskrig dens store
Betydning for Verdenshistorien og da først og fremmest
for det 19. Aarhundredes Udvikling. Det er i langt
højere Grad Krigen selv, den Aand, som tændte den,
og som glimter frem i Uafhængighedserklæringens
berømte Paragrafer om Menneskerettighederne. Det
er den Kendsgerning, at det lykkedes det amerikanske
Folk at hævde sine lovhjemlede Friheder, at forsvare
sine nedarvede Rettigheder mod den engelske
Regerings Overgreb. Frihedskrigen var ikke en Kamp
imellem to fjendtlige Folk — Amerikanernes Sag
havde varme Venner i England, og den engelske
Regering fandt ogsaa Tilhængere i Amerika — det var
. en Kamp imellem to politiske Principer: kongeligt
Enevælde og folkeligt Selvstyre.

Medens Frihedskrigens Udfald i England
tilintetgjorde Georg III’s Forsøg paa at genoplive
Stilarternes Absolutisme og bragte mere frisindede Mænd og
Modstandere af Kongens Politik til Roret, fik den en
endnu langt større Betydning for Frankrigs
Udvikling. Hvor stor end Demoralisationen var i England,
og hvor elendigt end det engelske Folk var
repræsenteret i Underhuset, var Folket dog vant til Deltagelse
i det offentlige, særlig i det kommunale Liv, og
frisindede Mænd kunde dog stadig i Parlamentet tage
Ordet mod kongelig Vilkaarlighed og Despoti.

I den gamle Verden var det kun det engelske
Folk, der havde nogen politisk Udvikling. De
europæiske Folks store Masser var ikke vaagnet til
aandeligt Liv endnu. Men velvillige absolutistiske
Herskere, »kronede Filosofer«, og filosoferende
Statsmænd, var paavirket af Tidens »humane Ideer« og

søgte ved Reformer at opdrage og udvikle deres
Undersaatter, at skaffe dem bedre Vilkaar, end de
mangensteds havde.

Det er denne Stræben, man har givet Navnet
den oplyste Despotisme; de Mænd, som bar de humane
Ideer frem, kalder man Oplysningens Mænd.

Det var intet Under, at disse Mænd saa godt som
alle var Franskmænd. Intetsteds trængtes der til
Reformer, som i den franske Ståt, intetsteds var Friheden
mindre og Magthaverne saa blottede for Forstaaelse
af Nødvendigheden af Forandringer som her. I
Frankrig herskede endnu Ludvig XIV’s Enevælde.
Iler var ingen politisk Forsamling, hvor Forslag til
Forbedringer kunde bringes frem, eller hvor Protester
mod Uretfærdigheder og Undertrykkelse kunde komme
til Orde, virkningsløse maaske i Øjeblikket, men dog
Vidnesbyrd 0111 Tilstedeværelsen af Evnen til
Modstand. Her var kun Bastillens tykke Mure for
enhver Filosof, Digter eller Forfatter, der direkte
fandt noget at udsætte paa de bestaaende Forhold.

Men dog fandtes der Mænd nok, som indirekte,
men derfor ikke mindre tydeligt, kritiserede
Regeringen, Kirken og de bestaaende Samfundsforhold.
Modige Mænd med varme Hjerter for dem, der led ilde,
og med Had til Undertrykkerne, kloge og skarpe
Mænd med Spot over for alt, hvad de ansaa for
Dumhed og" Overtro, og endelig begejstrede Mænd,
der vilde låve det liele Samfund om og derfor med
Iver kritiserede og rev ned paa det gamle Regimente.

Men lad os først se, hvorledes dette var
beskaffent, saa forstaar vi bedre bagefter Kritikens
Berettigelse.

DET GAMLE REGIMENTE.



Det af Naturen saa rigt velsignede Frankrig havde
maattet lide haardt under Ludvig XIV’s despotiske
Regering og dens Følger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free