- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
15-16

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fort Hill, hvor de tændte Baal foran Mr. Olivers
Hus og kastede hans Afbildning samt Lord Bute med
hans Djævel i Flammerne, da de blussede højest.
Faa Dage senere plyndrede Pøbelen Overdommeren,
Mr. Hutchinsons Hus, kastede hans prægtige Møbler
ud ad Vinduerne og spredte hans kostbare Bibliotek
for alle Vinde. Men dette var en sørgelig
Misforstaaelse af Frihedens Sønner, thi Mr. Hutchinson
havde netop af alle Kræfter modsat sig Stempelloven.
Det fulgte af sig selv, at naar Præsterne fra
Prædikestolene i den treenige Guds Navn lyste
Forbandelser over Stempelloven, var det ikke mere end en
god Kristens Pligt og Skyldighed at ødelægge dens
Resultater efter bedste Evne. Og om Natten brød
Frihedens Sønner ind i Pakhusene ved Havnen,
slæbte de i Dagens Løb fra de engelske Skibe
oplossede Kasser med Stempelpapir ud og brændte
dem under almindelig Jubel eller styrtede dem i
Søen. Under saadanne Forhold kan man ikke undres
over, at de af Regeringen udnævnte Embedsmænd
ved Stempelforvaltningen hurtigst muligt nedlagde
deres Embeder.

Fig. 13. Søslag under Englands Østkyst d. 23. September 1779 mellem den engelske<bFregat »Serapis« og den amerikanske Fregat »Bon Homme Richard«.
Fig. 13. Søslag under Englands Østkyst d. 23. September 1779 mellem den engelske

Fregat »Serapis« og den amerikanske Fregat »Bon Homme Richard«.


Der blev nu heller ingen Brug for dem. Med
en Enighed, som virker ved sin storslaaede Alvor,
og som viser, hvad Tømmer der var i denne i
England som Urostiftere og Oprørere ringeagtede
Befolkning, besluttede Kolonisterne ikke at foretage
noget som helst Skridt, hvoraf der ifølge
Stempelloven skulde svares Afgift. Det var et umaadeligt
Offer, som Befolkningen, særlig den velstaaende Del af
den, her bragte. New Yorks Handelsstand forpligtede
sig til fra 1ste Jan. 1766 ikke at indføre nogen som
helst toldpligtig Vare fra Udlandet og at tilbagekalde
alle inden dette Tidspunkt indsendte Bestillinger i
England. »Saaledes gav en Købstad ved
Atlanterhavets Kyst, Søfartens udvalgte Midtpunkt, Afkald
paa hele sin Handel. Et Folk, der endnu ikke
besad nogen Manufaktur-Industri, foretrak at opgive
enhver udenlandsk Komfort fremfor at risikere at
miste sin Frihed ved vedblivende at indføre
saadanne Ting. Købmændene i Boston og Philadelphia
gjorde fælles Sag med deres Standsfeller i New
York, ligesaa en stor Mængde Detailhandlere, om
ikke fra 1ste Januar at købe eller sælge nogen fra
England indført Vare. I saa godt som alle Familier
lagde man sig efter Haandarbejde og hjemlig
Industri. Rigmænd kappedes med Middelklassen i
Tarvelighed og bar kun hjemmegjorte Dragter. For at
Forraadet paa Uld ikke skulde slippe op, blev man enig
om ikke at slagte Faar og gav saaledes Afkald paa
»mutton« (Faarekød), en af de mest yndede
Kødspiser. Prokuratorerne
undlod at afslutte Forretninger,
der skulde beskrives paa
stemplet Papir, eller at inkassere
engelske Fordringer paa
Amerika. Alle offentlige civile
Kontorer blev lukkede. Ingen
Skibe løb ud af Havnene.
Mænd og Kvinder blev i
Kirkerne opfordrede til at
indgaa Ægteskab med
hinanden, da man ved et saadant
paa Opfordring indgaaet
Ægteskab ikke behøvede
stemplet Hjemstedsbevis.«

Fig. 14. Lord North.
Fig. 14. Lord North.


Det var ej at undres over,
at Folk under saadanne
Omstændigheder ikke var meget
ivrige efter at faa de ellers
saa indbringende Udsalg af
Stempler og stemplet Papir,
og den Dag, Loven skulde
træde i Kraft, kunde det
maaske være vanskeligt at finde
en eneste Bod i samtlige
amerikanske Kolonier, hvor man kunde faa et Stempel
til Købs.

En saadan Modstand mod Stempelloven havde
man i Almindelighed ikke tænkt sig Muligheden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free