Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og den arabiske Skjald, der drømmende
drog paa Kamelen,
Famler efter sit Sværd, bander det
engelske Krudt.
Hurtigpressen erstatter nu
Nattergallyden i Seliwaben,
Og af politiske Vers bugner liver tydsk
Almanak.
Selv i Danmark, hvor sjelden lød den
apolliske Lyre,
Og hvor det duftende Hø sparsomt
be-gejstrer til Sang,
Ilortes i Aarets Løb kun liulkende
Sørgecantater,
Pressens pressede Ord var kun om
Presse og Tryk.
Hvor tør Poeten da, naar ej han vil
ynkes og haanes,
Under saa mislige Ivaar føre sit
sværmerske Sprog?
Skattebevilling og Constitution er ej
blandt hans Strenge
Og de eneste dog, Mængden vil, han
skal slaa.
Kun i den huslige Kreds, hvor
Skjøn-hed gror som Violen,
Nysudsprungen og bly, men med
forfriskende Duft;
Kun i det stille Hjem, hvor Uskylds
yndige Gratie
Fost rer med venlig Ilaand Cyprias
kurrende Fugl;
Kun til det ensomme Øre, det barnligt
lyttende Hjerte
Tør han, en Højtidsdag, hviske sin
sagteste Klang.
Modtag da i din Sal, hvor Freden og
Lykken har hjemme,
Fagre Veninde, mit Digts stille
lykønskende Ord!
Til Baronesse
Rosenørn-Lehn paa hendes
Fødselsdag.
Den 1ste Januar 1841.
Nymaanen skinner over Søens Flade,
Og Sneen glimrer i den krumme Gade.
Jeg og min Muse har af Drømmens
Blomster
Oprettet os vor lille Barricade.
Ved Sengen sad hun hele Vinternatten
Og var min Trøst, en dansk Schehe-
razade;
Ved første Morgengry hun tændte
Lampen
Og lagde mig paa Bordet hvide Blade.
»Husk Dagens skjønne Fest,« hun
hvisked til mig,
»Og lad nu perle smukt dit Digts
Cascade;
Vis, du kan styre Pegasus i Flugten,
Og vov et Ridt, min tro Asklepiade!
Det hele Indhold maa du kunne gjætte
Af mine Øjnes smægtende Lancade;
Ej nogen Skildring ud af
Hverdagslivet,
Ej heller en barok Bamboeciade,
Og allermindst af Alting skal det være
En pyntet allegorisk Maskerade;
Men vi vil synge lidt i muntre Toner
Og, som i unge Dage, være glade,
Idet vi bringe Damen, som vi hylde,
Ved hendes Slots Balcon en Serenade.
Ourebygaard skal høre mine Rhythmer,
Tag Pen i Haand og slip din Choco-
lade!
Jeg er lidt stolt, naar Husets Herskab
finder,
At dine Vers er ikke altfor fade;
Jeg gider nok imellemstunder gjøre
I al Undseelighed en Slags Parade
For Sønnerne og for den faure Datter,
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
