Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gravrøsten.
Omfyget af Sneen,
Af Stormen ombuldret,
Besøgte hun Graven,
Hvor Elskeren smuldred.
Hun banked paa Højen:
»O, er du herinde,
Saa tal et Par Ord til
Din gamle Veninde!«
Da lød det fra Dybet
Som Regnen, der risler,
Som Sneen, der fyger,
Som Bladet, der hvisler:
»Veninde, jeg hører
Din Stemme fraoven,
Hvor Stormene hyle
Om Bjerget og Skoven.
Aar har jeg nu blundet,
Nætte’r og Dage;
Af min unge Skabning
Er kun en Benrad tilbage.
Ej til Graad har jeg Øjne,
Ej Mund til at smile;
Men jeg føler hernede
Den dybeste Hvile,
En Stilhed, som Ingen
Deroppe erfarer,
En Ro, som Ingen
I Livet forklarer.
Gak hjem til din Celle,
Gak hjem til dit Hus;
Der høres ej meget
Til Sus og til Brus.
Tag Tenen i Haand
Baade Natten og Dagen
Og spind til din Kiste
Det sølvhvide Lagen.
De fire smaa Planker
Om Liget saa koldt,
De kunne ej pyntes
For dyrt og for stolt.
De Roser, du har
I dit Vindue, hent
Og plant dem paa Graven —
Den har det fortjent.«
Hun hørte ej mere,
Saa gjerne hun vilde,
Hun sank i en Drive,
Dødfrossen og stille.
Januar 1S38.
Den har du tabt, den
Kjæde?
Den har du tabt, den Kjæde,
Den gyldne, smidiglange,
Der om din Hals sig snoede
Syv Gange som en Slange?
Den har du tabt, den Kjæde,
Jeg kasted dig om Barmen,
Da første Gang, besejret,
Du sank mig stum i Armen?
Den har Du tabt, som skulde
Det faste Vidne være,
Betyde Evigheden
Og skjænke Troskabslære ?
Dog som et ilde Varsel
Kan jeg dit Tab ej tænke,
Det spaar kun om en anden,
Mere naturlig Lænke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
