- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
102

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Sabinskis Søn du skuer,

Hans førstefødte, spæde,

Som jeg i Fredens Arme
Undfangede med Glæde;

Som under Hjertet laa mig
Den Morgen, da Pistolen
Jeg rakte selv hans Fader
Og bad ham dø for Polen.

Sabinskis Søn, min Herre!

Er svøbt i disse Shawler,

Og med Sabinskis Frue
Du her paa Gaden taler.

Jeg bar den søde Byrde,
Dengang hans tapre Fader
Med dræbende Katetseher
Forsvarte Warschaus Gader.

Og han blev født den Time,
Da jeg med Rædsel hørte,

Til Fængslet man hans Fader
Saaret i Lænker førte.

Ser du Castellets Mure?

De grønne Bastioner?

Og mellem Kuglestabler
De rolige Kanoner?

I morgen, naar det dages
I disse øde Gader,

Saa lyder Sørgetrommen —
Saa skyder man hans Fader.

Imorgen, naar det dages,

Saa hvirvler Russen Tromme,
Saa knalde deres Bøsser,

Saa er hans Time omme.

Men førend Døden vil jeg
Mig til hans Fængsel liste,
Og han skal se sin Arving
For første Gang og sidste.

De vilde ej, Sabinski!

Tillade dig at skue

Din lille Dreng, din Anton,

Og din forgrædte Frue.

Men deres onde Trusler
Kan ej mit Mod forskrække.

Paa denne Rand af Volden
Kan Fangen se os begge.

Han ser os! ja han ser os!

Han ud af Gitret svinger
Til Tegn det hvide Klæde —

O, at vi havde Vinger!

Og har jeg ikke Dolken,

Og har jeg ej Pistolen?

Men nej — vi to vil kjæmpe
Endnu en Kamp for Polen.

Kom, giv mig Drengen, Amme!
Tag Huen af ham, skynd dig.

O, hvor hans lille Hoved
I Solen skinner yndig!

Se til din Søn, Sabinski!

Som jeg har født med Smerte,
En Arving til din Adel,

Din Tapperhed, dit Hjerte.

Om Flygtning end paa Jorden,
Han løfte skal mod Solen
Det gamle Frihedsbanner,
Sablen og Pistolen.

Hør hvad en Moder beder,

Hvis Hjerte snart vil briste,
Kast dine Øjne paa ham
For første Gang og sidste!

Kast dine Øjne paa ham
Med Kraften og med Evnen,
Som Døden kun kan give,

Og vi ham ind til Hævnen!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free