Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Menneskes Hersken over det andet og Udsugelse af det
andet ikke vil kunne holde sig, det er ganske klart ; men naar
hele dette Uvæsen er forbi, saa ere Menneskenes Jnteresser
fuldstændig de samme, det ene Menneskes Lykke en Be-
tingelse for det andet Menneste og saaledes Samfundets
Orden sikkret.
Det er et almindeligt Sagn, at naar man ikke troede
paa det »evige« Liv, saa maatte man være tilbøielig til
Selvmord. At et ordinært forvirret Menneske kan tage
Anledning af Bevægelsen ud af Overtroen, saavel som as
saameget Andet, til at dræbe sig selv, er ganske krineligt
Men i Virkeligheden træffer man meget almindelig netop,
at lldodelighedstroen er en aiedvirkende Aarsag til Selv-
mord (see f. Er. Kaysers populære Afhandling om
Selvmord, Brevene). Det er jo ogsaa saa rimeligt, at
man bortkaster dette usle Liv for at vinde det vidunderlig
skjønne paa den anden Side Graven.
Endnu sikkrere er det, at den religiøse Begreds-
forvitring medfører Tilbøielighed til en egen Art af al-
mindelig Sindsforvitring (religiøst Vanvid), hvilket iøvrigt
ikke ved denne Leilighed kan udvikles. —-
Da Personisicationen af Vevidsihedens Virksomhed
under Navnet »Sjæl« foregik, da havde man ingen Fore-
stilling om, hvor Bevidsthedslivet eller Nervelivet havde
slt Sæde; det var spredt over det Hele, tilsyneladende
ikke knyttet til enkelte Organer; det var da saa simpelt
at antage et eget siint Væsen indenfor Legemet. Man
antog, som tidligere bemærket, ligefrem, at det var en
(s)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
