Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
En meget almindelig Forestilling er det, at Menneskene
l ældre Tid var større, stærkere. mægtigere, bedre end for
Øieblikket; den er seenrkommen ved et meget simpelt
Sandsebedrag. Drengen, der gaaer i Skole, synes, at de
sleste Mennesker ere store; naar han er udvoret, synes
han, de ere meget mindre, og, naar Sammenligning skeer
mellem Drenge i Ens egen Drengealder og nu, skrer
dette ofte ligefrem til Forestillingen om den menneskelige
Haides Astagen. Paa lignende Maade i andre Retninger-
Hertil slutter sig en anden Række as Betragtningen
Som Barn havde man dyb Respekt for sine Forældre og
overhovedet sor alle ældre Folk; disse repræsenterede den
høieste, tænkelige Viisdom og Magt; i en ældre Alder er
man Gjenstand for en lignende Agtelse; paa et lavt
Culturtrin er den nedarvede Viisdom ikke i kjendelig
FTemskridenz saaledes bliver det Ældre bestandig det
Ærværdige, det Haiere
Ældre Folk synes altid, at i deres Ungdom var
Verden bedre; allerede Homer fortæller om Forfædrenes
store Fortrinlighed og om Raeens Forsald.
Paa saadanne Betragtninger grundedes nu en nær-
mere Sammenstilling as Guderne og de ældste Mennesket-,
om hvem Sagn vare tilovers; Guderne havde for levet
paa Jorden, Menneskene vare deres Afkom (herhen hvre
Paradiis, Guldalderen).
Forklaringen as Verdens Begyndelse har altid været
en Hovedanvendelse as Mythologien. Enhver Gjenstand
indenfor Menneskets huuslige Livs Grændser, ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
