- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
108

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 7. Hvorledes Naturvidenskab virker mod Overtro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Himmelbegivenheder, der udspringe af Guders vilkaarlige Virkning,
maae bortfalde. Førend jeg gaaer videre, vil jeg gjøre en
Misforstaaelse umulig, som dog ifølge alt det Foregaaende
vilde være aldeles uberettiget; jeg vil nemlig sige, at det ikke
er den digteriske Betydning af de omhandlede mythologiske
Forestillinger, jeg her betegner som Overtro, men den i Sandhed
prosaiske Opfatning, som herskede om de samme Gjenstande i
Hverdagslivet, efter denne, maaskee overflødige Bemærkning,
fortsætter jeg endnu min Betragtning. Den Tanke, at
Himmelbegivenhederne foregaae efter bestemte Love, tog ikke strax
sit fulde Omfang: den blev tvertimod gjennem mangfoldige
Aarhundreder staaende indenfor en snæver Begrændsning, som
tillod store Tilfældigheder; selv de, der kjendte
Himmellegemernes Løb, sattes f. Ex. endnu i Skræk ved Kometer. Det
er ikke mere end halvandet Aarhundrede siden, at Videnskaben
befriede de Oplyste fra denne Skræk, som først langt senere
blev forjaget af en større Menneskemasses Bevidsthed, da man
kom til Kundskab om, at en Komets Gjenkomst med Held havde
været forudseet over 75 Aar, førend den kom. Man troede
længe, at et Menneskes Skjæbne kunde forudsiges af
Stjernernes Stillinger ved hans Fødsel; den fuldkomne Forvisning om,
at Planeterne ere Kloder som Jorden, og Fixstjernerne Sole,
fremstillede denne Indbildning i dens hele Latterlighed. Der
ligger i disse Exempler en Belæring om Videnskabernes
Virkemaade mod Overtroen; at det nemlig ikke blot var den Vane
at see mangehaande overtroiske Meninger tilintergjorte, der
stærkest virkede mod Overtroen, men langt mere Udbredelsen af
den Kundskab — hos Nogle som Indsigt, hos Mængden som
Efterretning —, at Himmelløbet bestemmes ved Naturlove.
Denne Virkning steg til en fortsat voxende Høide, alt som man
kom til fuldere Indsigt i Naturlovenes Eenhed. Den klare
Opfattelse af det sande Verdenssystem gjorde det umuligt at
antage een eller flere faste Himmelhvælvinger, saaledes som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free