- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
106

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falsen valgtes til Formand, Amtmand Krohg til
Næstformand.

Under Forhandlingen idag udmærkede Wergeland
sig ved at ville tage den Forbrydelse i Forsvar, at sælge
sin Stemme; det er forbausende, at han har villet gjøre
sig saaledes bemærket.

10. Mai. Idag gik det godt med Arbeidet i
Rigsdagen ; man naaede til Paragraf 90. De to Kamre,
Odels-og Lagthinget, vedtoges, men med en Majoritet af kun
to Stemmer og med den Tilføielse, at de to Kamre
skulle træde sammen og forhandle ethvert Forslag, der
to Gange er vedtaget af Odelsthinget og forkastet af
Lagthinget, og at der da skal kræves en Majoritet af to
Trediedele.

Kongen faar Veto; men en Lov, der er gaaet
igjennem i to Storthing, og som et tredie ligeledes
vedtager, skal gjælde som Lov, selv om Kongen ikke
stadfæster den før Samlingens Slutning.

Idag modtog jeg Kongens officielle Brev og hans
nye Proclamation til det norske Folk og Embedsmændene,
dateret 18. April 1814. Jeg har svaret vidtløftigt paa
dette Brev og især tilbagevist den nye Opfattelse, som
det har behaget Hans Majestæt at hylde i dette Øieblik,
nemlig at Norges Folk ikke er løst fra sin Ed til ham,
før Kielerfreden er traadt i Kraft; dette har Folket ikke
kunnet læse sig til i Proclamationen af 18. Januar, som
ikke indeholdt noget Forbehold, og som blev udstedt,
før de Svenske kunde være i Besiddelse af Landet,
samtidig med Fredstractaten, og som slet ikke udtrykker
sig saaledes. Jeg har tilladt mig at skrive, at. først da
fortjente jeg at miste Hans Majestæts Naade og Godhed
for mig, naar jeg for egen Fordels Skyld eller af Frygt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free