Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
øieblik med bøiet hoved, saa reiste hun sig stille 02
gik ud.
Lidt efter drog Olsvig og alle tjenerne sig sagte
ud, men Ole Sand vendte sig i døren, satte tungen
ud i det ene kind og blinkede til Else.
Den afskyelige gutten, tænkte Else.
«Sig om dere saa, at Else sov,» spurgte Hervor.
«Tror dere, at frøken Lybæk blir meget vred,»
spurgte Else ulykkelig.
«Du faar en prædiken saa lang som herfra ti
imorgen,» sagde Kristiane.
Det tror jeg ikke,» sagde Marena paa sin stille
maade, «men frøken Lybæk er saadan, at hun er
ulykkelig over det.»
Aa gid jeg var hjemme, aa bare jeg var hjemme,
jamrede det inde i lille Else. Hun styrtede ovenpaa
og kastede sig paa sin seng. Hvorfor skulde far og
mor have sendt hende til dette skrækkelige sted, hun,
som havde det saa deiligt hjemme —
Else vidste ikke noget saa skrækkeligt, som naar
nogen skjendte paa hende — og saa tænk den
fremmede frøken Lybæk!
Lille Else laa der i stor hjemve. Hun syntes,
hun saa havet fra dagligstuevinduerne hjemme, hvor
det glitrede — hun kjendte den friske lugt af
tømmer nede fra bordtomterne — nu blev de dobbelte
døre taget ud af verandadøren, saa man kunde løbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
