Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 116 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

TALE
I VOR FRELSERS KIRKE TIL AFTENSANG
3die søndag i advent 1834

I AFTENSANGEN
Bøn.
Gud, vor Fader, du ophøiedé Mennesket da du skabte det
saa herligen fremfor Medskabningerne ; Du ophøiedé det over
Jorden ikke ved Svøben, Sceptret over de Umælende, eller ved
Sceptret, saa ofte de Mælendes Svøbe, men da du udgjød ven
lige Smiil som en Afglånds af den himmelske Kjærligheds, om
Menneskets Læbe, lagde klar Viisdom i dets Øie og Eftertankens
Skrivttræk paa dets Pande. Du ophøiedé Mennesket — o Fader,
du ophøiedé Mennesket, denne Aandernes Benjamin, denne din
skabende Kjærligheds yngste Smertessøn over Jorden. Og ende
lig ophøiedé du ham til Himlen mens han dog har Støvet paa
sin Isse som under sin Fod; thi Sandheder anbetroede du ham,
der maae gjælde i Himlene som paa Jorden; det Haab, som
fryder de Salige, nedlagde du i dødelige Hjerter, til det Gud
dommeliges Tjenere udnævnte du os, og anbetroede os dine
egne hemmelige Ting. Dette gjorde du ved den Guddommelige
— han, der har forsamlet os, at vi skulle fryde os ved det An
betroede, og benytte os af Tilladelsen at forkynde for hverandre
det Dyrebareste deraf, som tilforn var skjult: at Gud og hans
Forløsning stedse er os nær. Denne Tro forlade os ikke! For
løseren selv og hans Kraft er deri. Den være os ikke alene en
Vished her i Templet, men udenfore i det færdslende Liv. Da
er Jesus og hans Kraft, Gud og hans Udsendte med os som
Den der egentlig tilhører os," ja i de mørke Dage som et skin
nende Lys, i de klare som en trofast Haand, der leder os saa
vor Glæde ikke bliver Synd, vor Sorg ikke Forbrydelse, og som
en Velsignelse over alt vort Gods saa det ei fordærves; men
saa at det, der har et jordisk Værd, og saa faaer et himmelsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>