Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og mer kom bort fra at behandle ydre påtagelige
»sager« og »problemer«, og hans værker mere fremtrådte
blot som psykologiske monografier, så forstod
også samtiden, der selv var kommen helt bort fra
tendensdigtning, mer og mer at opfatte og vurdere
Ibsen — også hans tidligere digtning — rent kunstnerisk.
Man læste Et Dukkehjem og Gengangere om
igen med helt nye øjne og opdagede, hvordan alle de
replikker, der før havde peget udad for én — som
meninger om livet, som læseren så gik ud og prøvede
og tog standpunkt til, — de pegede nu blot
indad for én, tilbage til den talende — som bidrag
til forståelsen af hans sjæleliv. Alt blev subjektivt for
figurernes vedkommende, og alt blev objektivt for
digterens og derved også for læserens. Først nu forstod
man tilfulde, hvilken næsten uhyggelig upersonlighed
der var i Ibsens kunst, og hvilken næsten ufattelig
evne der var i hans fantasi til at bygge sjælelige sammenhæng
og moralske kriser op. Man følte nu, hvor
genialt han greb fat i et sjælefænomen eller et livstilfælde
af vidtrækkende interesse, gennemtrængende
uddybede det, vendte og drejede det, energisk tvang
det til at udfolde sig i alle retninger og i alle konsekvenser
og så med bygmestersnille konstruerede sine
skuespil op. Nora og fru Alving blev således først og
fremmest ikke tolke for nogetsomhelst, men simpelthen
to sjælestudier og livshistorier, så gennemførte og dybt
forståede som aldrig før set. Og nu kom dertil i
80erne og 90erne Rebekka West og Hjalmar Ekdal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
