Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. 37—* ef. Kr. heropes. mariamne. bygværker. templet. 407
i
/
Skikke og indførte fremmede. Han byggede i Jerusalem enSkueplads for Kapkjøring
og Fægtning, og byggede udenfor Byen et Amfiteater for Dyrekampe, og hvert femte
Aar holdtes der, August til Ære, Kamplege, som ved sin Pragt lokkede Fremmede
langveis fra. —De fremmede Skikke forargede de nidkjære Jøder, og ti sammen
svore sig om at dræbe Herodes paa Skuepladsen; men denne fik gjennem sine Spei
dere Sågen at vide, og de Sammensvorne bleve dræbte under haarde Pinsler.
Por at gjøre Jerusalem til en sikker Fæstning, byggede han paa Nordsiden af
den ældste Mur tre vældige Taarne, som han, til Minde om sin Ven, Broder og
Hustru, kaldte Hippikus, Fasael og Mariamne 1. (Se No. 4.) — For at sikre sig mod
Folkets oprørske Sind, byggede han sig paa Overstaden (Zion) en herlig Borg, der
var stærk som en Den laa ved den vestre Mur, rimeligvis ikke langt fra
Hippikus (Jos. Krig. 6. 7. 1). — For at have et nært Tilflugssted, gjorde han Samaria
til en stærk Fæstning; til Ære for August kaldte han Byen Sebaste (o: Augusta). —
Endvidere byggede han Herodion, Cæsarea ved Havet, med flere Fæstninger. —
Masada havde han allerede tidligere gjort til den stærkeste Fæstning, af Frygt for
Kleopatra.
Hans Lyst til at bygge og til at skaffe sig et Navn ledede eller rettere forledede
ham til Byggeri udenfor Riget: i Damaskus og Ptolemais byggede han offentlige
Skoler, i Berytus og Tyrus Synagoger og Templer, i Sidon og Damaskus Skuepladse;
i Antiokia stensatte han en Gade 20 Stadier lang med huggen Marmorsten o. s. v.2.
8. I Herodes’s 13de Regjeringsaar (25—24), indtraf en vedvarende Tørke, saa
at Jorden aldeles intet bar, og saa kom Pest som Følge af ringe og usund Næring.
Herodes sendte da alt sit Guld- og Sølvtøi, seiv de kostbareste Kunstsager, til Ægyp
ten og hentede Korn, som han uddelte til sine Undersaatter og i de tilgrænsende
syriske Landskaber 8.
9. I sit 18de (efter Jos. Krig 1. 21. 1: 15de) Regjeringsaar (o: 19 f. Kr.) begyndte Hero
des paa et Storværk, der skulde tjene til at vinde Folket og forherlige hans Navn, nemlig
Bygningen af det tredie Tempel paa den gamle Tomt. Serubabels Tempel stod langt
under Salomos Tempel i Pragt og. havde under de mange Beleiringer lidt meget.
Dette maatte først nedrives. Jøderne frygtede for, at han vilde nedrive den gamle
Helligdom uden at magte at bygge nogen ny istedet. Herodes gav da sit Ord paa,
at han ikke skulde rive ned, før alt var færdigt til at bygge op igjen, og han holdt
Ord. 1000 Vogne førte frem Sten, 10,000 Arbeidere tilhug Sten, og 1000 Præster
(og Leviter), som han klædte paa sin Bekostning, sattes til Opsynsmænd. — Herodes’s
Tempel overgik i Størrelse og Herlighed langt Salomos Tempel, og det kan nævnes
blandt de herligste Bygværker, som noget Folk har reist. Selve Templet blev færdigt
i i l/* Aar, men Tilbygningerne krævede desuden otte Aar. — Indvielsen skede med
1 Jos. Krig 5. 4. 8. * Jos. Hist. 15. s. Krig 1, tv 8 Jos. Hist. 15. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
