Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 JERUSALEM.
)
den af Jerusalem og indesluttede ham i Alexandrium. — Under Beleiringen opbyggede
Gabinius de ødelagte Stæder, saasom Samaria, Asdod, Marissa (Maresa) og Gåsa. —
Alexanders Moder, som altid havde holdt med Romerne, fik mæglet Forlig; Alexander
overgav sig, og Alexandrium blev sløifet. — Gabinius lod Hyrkan vedblive som Yp
perstepræst, men fratog ham Landets Styrelse, som blev overdraget til fem Synedrier
eller Raad, der bleve oprettede i Jerusalem og fire andre Stæder (56) 1 . — Denne Sty
relse varede til 48, da Cæsar satte Antipater til Statholder.
Imidlertid fandt Aristobulus Leilighed til at undfly fra Rom og naa Judæa, hvor
han atter reiste Alexandriums Mure; men han blev slagen og fangen af Gabinius og
anden Gang ført som Fange til Rom. — Medens Gabinius gjorde et Tog til Ægyp
ten, samlede Alexander 30,000 Mand, nedhug de Romere, han fik fat i, og tvang Re
sten til at flygte op paa Garisim, hvor han indesluttede dem. Gabinius sendte Anti
pater for at underhandle, men uden Nytte; Alexander havde det Mod at levere Ga
binius et Slag ved Itybarion (Tabor), hvor han blev slagen med Tabet af 10,000 Mand
og maatte gribe til Flugten.
Gabinius indrettede alt i Jerusalem efter Antipaters Hoved, drog saa til Rom 2 ,
hvor han blev dømt til Landsforvisning for sin Rovsyge. (f 47).
Krassus, der havde faaet Statholderskabet over Syrien efter Gabinius, skyndte sig
fra Rom, for at vinde Ære og Guld i Krigen mod Parterne. Han lagde Veien om
Jerusalem. . Det kostbare Forhæng mellem det Hellige og det Allerhelligste hang ned
fra en Bjelke af Guld, som var gjemt i en Bjelke af Træ. Ingen kjendte til denne
Bjelke uden Præsten Eleasar, som havde Opsyn med Templets Skatte. Da han kjendte
Krassus’s Gjerrjghed og frygtede for, at den rovsyge Mand skulde plyndre Templet for
alle dets Rigdomme, overleverede han ham denne Bjelke, efter først at have faaet hans
Ed paa at lade sig nøie med denne Skat. Saasnart Krassus havde faaet Bjelken, tog
han ikke alene de 2000 Talenter, som Pompeius havde ladet urørte, men ogsaa Templets
øvrige Skatte til en Værdi af 8000 Talenter (54). — I Krassus’s Ulykke og Mord ved
Karan (Karræ) Aaret efter, i Krigen mod Parterne, have Jøderne vist seet en Straf for
hans Troløshed og Krænkelse af Helligdommen.
Ingen, skriver Josefus, maa undres over, at Templet eiede saa store Skatte;
thi alle gudfrygtige Jøder, saavel i Europa som i Asia, sendte en aarlig Afgift — 7*
Sekel Sølv for hver Mand paa over 20 Aar (2 Mos. 30, 13) — til Helligdommen. —
Det Guld og Sølv, som saaledes fra Italien og alle romerske Landskaber aarlig sendtes
til Jerusalem, var saa stort, at Cicero i Talen for Flakkus (Kap. 28) ikke alene roser
denne for at have forbudt Udførselen af Guld fra Lilleasia, men ogsaa ønsker dette
Forbud udstrakt til hele Riget 3 .
Da Cæsar 49 fik Magten i Rom, gav han strax Aristobulus fri og sendte ham til
1 Jos. Hist. 14. 5. Krig 1. 8. 5. 2 Jos. Hist. 14. 6. Krig 1. 8. I—7.1 —7. 3 Jos. Hist. 14. 7. I—s.1 —s.
Krig I. 8» 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
