Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 10. SOER.
92
V
V•>».
vestre Side. — Man kan ride langs den vestre Strand, undtagen strax nordenfor
Kedrons Munding, hvor Ras el-Feska spærrer Veien; Ras Mersed, strax nordenfor
Engedi, spærrer Veien ved høi Vandstand; ved lav Vandstand kan mån til Nød ride
uden om dette Næs. Kun paa enkelte Steder, som ved Engedi, er dyrkbar Jord. —
Den østre Strand er lav fra Sydenden til rundtomkring Tungen; nordenfor Tungen
stikke bratte Næs oftere lige ud i Søen og spærre Veien baade for Ridende og Gaaende.
Mod Nord støder Søen til det nordre Gor, som nærmest Søen er Ørken, undtagen
langs Jordan og enkelte Bække, saasom Kunetira, der kommer fra Vest. — Mod Syd
støder den til det søndre Gor, som i Vest er en Saltmyr og i Øst et myrlændt Strøg,
der vandes af Zered eller Asi, er overgroet med Rør og beboet af Beduiner 1.
3) Skikkelse. Tungen. Holmen.
Tungen. Søens Nordende og Sydende ere runde, og Vestsiden har kun smaa Vige.
Fra Øst stikker en Halvø, som kaldes Tungen, ud og danner to større Bugter. —
Tungen deler Søen i to Dele, af hvilke den nordre er ulige større; den søndre er
næsten rund. Tungens Nordpynt kaldes Costigan-Odden, og Sydpynten kaldes Molyneux-
Odden; Sundet mellem dem er foreslaaet at kaldes Lynchfjord. Sundets Brede er ved
Costigan-Odden i l/*, ved Molyneux-Odden 7/s og paa det smaleste 5/s geogr. Mil. —
Langs Sundet, paa Tungen, løber en Ryg, der fra den vestre Side ser ud som en
Sandbanke, men som bestaar afKalksten med Kløfter, som Regnet har furet. Ryggen,
der hæver sig 10—30 Fod over Tungen, er uden alt Liv.
Tungen seiv hæver sig 40—80 Fod over Søen. Den østre Del er vel vandet ved
Bække og tildels ved Render, og særdeles frugtbar; kun en Del er dyrket, medens
det Øvrige er tilgroet med tornefulde Buske og Trær. En ussel Beduinerstamme,
Gavarinerne, holder til her og har en ussel By, el-Mezra’a.
Det er mærkeligt, at en saa fremtrædende Halvø som Tungen ikke er omtalt i
Bibelen eller af npgen ældre Forfatter. »Hav-Tungen« (Lesjon-haijam) eller bare
»Tungen« (Lasjon) er vistnok nævnt tre Gange i Josv. (15, 2. 5; 18, 19) som Judas og
Benjamins Grænsemærke ved det Døde Hav; men navnlig af det sidste Sted er det klart,
at derved menes en Vig, ikke en Landtunge, »ved Jordans sydlige Ende«. — Halvøens
tidligere Navn er ukjendt; nu kaldes den el-Lisan eller Tungen.
Seetzen er den Første, som omtaler Tungen. Han saa den 1806 fra Vestsiden og
tog den for en 0; men Aaret efter var han paa den og tegnede den paa sit Kart.
Lynch (1848) har leveret det bedste Kart. Tungens Omrids vexler med Vandstanden.
Holmen. Ved den nordre Ende, 2–300 Fod fra Stranden og over 7* geogr. M.
vestenfor Jordans Munding, ligger en Holme, som efter Saulcy kaldes Redsjom Lut
0: Lots Stenhob. Den bestaar afßjerg; paa den ligge vældige Stene, ligesom kastede
om hverandre. I disse Stene ser Saulcy Ruiner fra Sodomas og Gomorras Dage 2l —
ISe Jordans Dalføre §8.8. 3. 2 Saulcy Voyage autour de la Mer Morte 2, 154. Se Forfatterens
Reise i Hellige Land og Syrien S. 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
