Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fatalisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Vismænd virkelig for Alvor havde troet paa, at disse
himmelske Lys greb bestemmende ind i vore Smaa
stridigheder, hvad enten disse gjaldt en Strimmel Jord
eller en eller anden indbildt Rettighed. Og dog flam
mede disse Kjærter, som efter de Gamles Formening
kun var tændt for at belyse Døgnets Kampe og Triumfer,
med samme Glans som for Aartusinder siden, medens
talrige Slægtled og de Lidenskaber og Forhaabninger,
som satte dem i Bevægelse, for længst ere udslukte
uden at efterlade varigere Spor end det tilfældige Baal,
Vandringsmanden antænder i Skovens visne Løv. Men
hvilken Viljestyrke maa det ikke have givet vore For
fædre, at de nærede den Overbevisning, at hele Himmel
hvælvingen og dens talløse Beboere skuede ned paa
dem med en ganske vist stum, men evig og uforander
lig Deltagelse. Vi, deres ynkelige Etterkommere, som
hverken kjender til Overbevisning eller Begejstring, har
for længe siden kastet Viljen over Bord og beherskes
kun af en eneste Følelse — Frygten for Døden. Vi
formåa ikke at bringe noget Offer, hverken naar det
gjælder vore Medmenneskers eller vor egen kranke
Lykke, men vandre fra Tvivl til Tvivl uden at eje det
trøstende Haab, som holdt vore Forfædre oppe midt i
alle deres Vildfarelser.
Disse og lignende Tanker kjørte rundt i mit Hoved,
medens jeg vandrede hjem ad, men jeg lod dem spa
sere videre, lige saa hurtigt som de kom, da jeg just
ikke er nogen Ynder af at fortabe mig i mer eller
mindre abstrakte Spekulationer, simpelt hen fordi disse
ikke føre til noget som helst. I min første Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
