Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
sig, at der ikke var Plads til os. Det var hundekoldt,
jeg havde ikke lukket et Øje tre Nætter i Træk, og
træt og forfrossen som jeg var, begyndte jeg at blive
noget utaalmodig. «Du skal skaffe mig Kvarter, din
Slubbert, selv om det er hos Fandens Oldemoder ! »
skreg jeg forbitret. «Ja, der er kun et eneste tilbage, »
svarede Soldaten og kløede sig i Hovedet, «men jeg
er rigtignok bange for, at Deres Velbaarenhed ikke vil
blive tilfreds der, for det er en slem Hule, om jeg
saa raaa sige.» Men da jeg i dette Øjeblik kun brød
mig om at faa Tag over Hovedet, gav jeg ham Ordre
til at føre os der hen, og efter en lang og besværlig
Kjørsel gjennem snævre Gyder og Stræder, naaede vi
endelig hen til en ussel lille Hytte, som laa for sig
selv og lige i Nærheden af Havet. I Fuldmaanens
blege Lys skjelnede jeg noget længer bag ude en anden
endnu mindre og næsten faldefærdig Rønne, omgivet
af et Stengjærde, som ogsaa indhegnede den forreste
Bygning og saaledes begrænsede en fælles Gaardsplads
for begge Hytter. Den bageste af disse, som jeg skulde
indkvarteres i, var opført lige oven over en Klippevæg,
som skraanede stejlt ned mod Havet, hvis mørkeblaa
Bølger for Øjeblikket larmede og klagede paa en højst
uhyggelig Maade. Maanen saa rolig og lidenskabsløst
ned paa det støjende og brusende Element, der som
bekjendt er underlagt dens Herredømme, og takket
være dens lyse Glans kunde jeg langt ude paa Våndet
skjelne to Fartøjer, hvis Takkelværk tegnede sig som
Edderkoppespind mod den fjærne Horisont. «Naa,
saa -der ligger Skibe i Havnen!» tænkte jeg. «Ja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
