- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
602

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den yngre Jernalder - X. Den efterromerske Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

602 Guldbracteater.

Plads. Det er tynde, kredsrunde Guldplader med figurlige Frem-
stillinger indstemplede paa den ene Side og med en ved Randen
tilføjet Øsken til en Snør. Navnet er hentet fra det latinske Ord
bractea (do: en tynd Plade), der bruges til Betegnelse for Middel-
alderens ensidig prægede Mønter; derfra er Ordet — lidet heldigt
— overført paa de her omhandlede, væsentlig forskjellige Guld-
smykker. Selve Figurfremstillingen har altid en temmelig beskeden
Størrelse; men den omgivende, ornamenterede Kant kan være
meget bred. Det største, hidtil fundne Stykke, fra Åsum i Skaane,
er 12 Cm. bredt og har en Vægt af over 100 Gr. Guldbracteaterne
have været Hængesmykker, baarne paa Halsbaand, De ere ofte
fundne flere sammen, af ensartet eller af forskjelligt Præg, og ved
Siden af andre Smykker, derimellem navnlig Guldperler til at holde
Bracteaterne adskilte fra hinanden paa Halsbaandet. Disse Hænge-
smykker ere flere Gange optagne sammen med byzantinske Mønter
fra d. 5. og Begyndelsen af d. 6. Aarh: og med Sager, som maa
henføres til 6. Aarh. eller endnu senere Tid. De synes saaledes
ret egentlig at tilhøre d. 6. Aarh., medens dog nogle af dem kunne
være noget ældre, andre vel ogsaa ikke lidet yngre.

Guldbracteaterne høre til de mest betegnende Sager for den
efterromerske Tid. Fra Danmark foreligge over 200; et stort
Antal er fremdraget i de andre skandinaviske Lande; nogle ere
trufne i Nordtydskland, og ganske enkeltvis ér der i andre
germanske Lande og i England fundet nærstaaende, dog oftest
kjendelig afvigende Hængesmykker. Om deres rette Hjemstavn
kan der ikke være Tvivl. Det er med god Ret, at de betegnes
som nordiske og antages at være gjorte i Norden. Herom vidne
uimodsigelig Stilen og Enkelthederne i de figurlige Fremstillinger,
Kantens Ornamenter og Arbeidets hele Art, som Alt er vel kjendt
fra talrige, samtidige Sager i de nordiske Fund.

Om Oprindelsen for denne Art af Smykker have ligeledes alle
Archæologer og Numismatikere været enige, ligefra C. $. Thomsen
(1855) til Bernhard Salin (1895). Allerede Form og Størrelse lige-
som ogsaa Materialet og Fremstillingernes Art minde om de ro-
merske Guldmedailloner og Mønter, »Solidi«, de første undertiden,
de sidste hyppig fundne i Norden. Begge Klasser ere ofte blevne
forsynede med en Øsken eller ere gjennemborede tæt ved Randen;
følgelig brugtes de som Smykker. Guldbracteaterne ere nordiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free