Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - IX. Guldhornene og Sølvkjedlen, Offerfund fra Jernalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billedernes Stilisering. 579
Kjedlen. De Blade, der dække Grunden om flere af Fremstil-
lingerne, bestemmes som hidrørende fra indiske Figenarter; altsaa
hører Karret hjemme i Asien. Men der er mange andre Blade
baade i Naturen og i Kunsten, som have ligesaa megen eller
større Lighed med Sølvkarrets baade ubehjælpsomt tegnede og
stiliserede Blade. Just at vælge Figenbladet er da at gjøre samme
Feil som at kalde Guldhorns- Hjorten Eikthyrnir; der er jo andre
Hjorte. Naturforskeren seer fremdeles paa Sølvkjedlens Dyr og
bestemmer dem som hjemmehørende i Asien; altsaa er dette
Karrets Hjemstavn. Den samme Feilslutning, idet det er glemt,
at der dengang var andre Steder, hvor disse Dyr havde hjemme,
nemlig paa den romerske Arena og i den romerske Kunst, paa
store Stenarbeider saavelsom paa smaa Kar. Altsaa atter den
samme Feil, som i Aarhundreder er begaaet i Guldhornsliteraturen
eller, som man vilde begaa ved nu at bestemme en dansk Elephant-
orden som et indført, indisk Arbeide.
Men overhovedet er det ganske misforstaaet at gaa til Naturen
for at søge Bestemmelsen af vor tarvelige og lidet naturmæssige
Oldtidskunst. Ikke bløt er Alt saa delvis charakteriseret, med
Fremhæven af nogle, Udeladelse af andre Træk, at Tvivlene maa
blive mange, — paa.disse Tvivl falde allerede en Del af Steenstrups
Bestemmelser; men denne Kunst er tillige stiliseret, den har sine
egne Dyr og Planter, der kun fjærnt staa i Forhold til Naturen, —
herover falde. de naturhistoriske Bestemmelser for anden Gang.
Dette gjælder iøvrigt ikke blot for vor Oldtid, men om al stiliseret
Kunst. Den bryder sig ikke om, hvorledes Dyrene ere skabte,
og hvordan Løvværket voxer Det er Kunsthistorikerens Sag at
bestemme, hvor Arten er fremkommen, hvor Krydshninger ere føore-
gaaede, og hvor Individet har naaet den høieste Udvikling. I
Stilens Verden har Naturforskeren lidet at gjøre, og han vil sikkert
blive skuffet, naar han forsøger her at anvende sine Systemer.
Følg Akanthusbladet i dets Væxt fra det græske Kapitæl til
den romanske, gothiske og Nutidens Kunst, og opgiv da at søge
at bestemme Tidselarten. Lad Kunsten om at forklare de blaa
Leoparder og de grønne Pantere (S. 525). Oxen har paa Sølv-
karret kun 1 Horn, fordi Dyret er fremstillet fra Siden (Fig. 356).
Naturforskeren bestemmer den da som »et Vildæsel med paasat
Isseprydelse for at betegne, at Dyret optræder i dæmonisk For-
ik
i
[3]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
