Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIV. Indre Forhold. Haandværk og Agerbrug. Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Støbning. 405
gjordes først en Kjærne af Ler — den indre Form — af den
Størrelse, som Hulheden skulde have i det støbte Stykke. Denne
Kjærne dækkedes med Vox, hvori den Gjenstand, som skulde
støbes, blev omhyggelig mødelleret, og det hele omgaves atter
med et Lerdække — den ydre Form —, hvorigjennem der kun
førte en smal Kanal ind til Voxet. Naar dette derefter ved en let
Brænding af Formen var blevet udsmeltet, var Formen færdig til
Brug. Ved Støbningen kom Bronzen til at indtage den Plads
mellem den indre og den ydre Form, som Voxet tidligere havde
havt, idet Formerne bleve holdte fra hinanden ved smaa og tynde
Bronzestykker stukne gjennem Voxlaget og gribende ind i begge
Former.
Denne sammensatte og vanskelige Fremgangsmaade, der senere
blev almindelig anvendt i den klassiske Oldtid, og som, om end
sjældnere, bruges endnu i vor Tid, forstod man i Bronzealderen at
benytte med en saadan Dygtighed, at det er tvivlsomt, om der i
vore Dage kunde opnaaes noget lignende. Man maa have beredt
den Masse, hvoraf Formerne gjordes, med stor Omhu og paa en
egen Maade. Undertiden er der støbt saa tyndt som Papir, og det
over ikke lidet profilerede Flader, som ved Sværdknappen, og ved
store Gjenstande som de rundbundede Hængekar fra Slutningen af
Bronzealderen (S. 347). Det skulde efter Formen og. Størrelsen
snarere antages, at disse Kar vare drevne med Hamren. At de
ere støbte, sees dog af de ikke sjælden i Karrenes Indre efterladte
Rester af de tynde Bronzeblade, som holdt den indre og ydre
Form ude fra hinanden; de samme Bronzeblade eller dog Stederne,
hvor de have siddet, kunne eftervises ved mange andre Sager,
f. Ex. ved Lurerne. I det Indre af Sværdhefterne sidder sædvanlig
hele Lerkjærnen, og i Spydspidserne en Rest af den, medens det
øvrige er fjærnet for at give Plads for Træstagen. I et enkelt
stort Bronzekar, som er mislykket i Støbningen, findes endnu største
Delen af den indre Lerkjærne. Alle disse "og andre Enkeltheder
vise, at Støbningen virkelig er udført paa den angivne Maade.
Fordelen herved er, at der kan støbes tyndt; men ved hver
Støbning gaaer hele Formen tåbt, idet den maa sønderbrydes for
at frigjøre Stykket. Denne Fremgangsmaade fulgtes derfor navnlig
ved finere Sager med en indre Hulhed, hvorimod mere dagligdags
og tillige massive Gjenstande støbtes i de dobbelte Former, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
