- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
180

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIV. Bopladser, Levevis og Befolkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180 Bopladsfundene.

Fliser og Spaaner, afslagne af sZebne Redskaber — Fundet fra
Bakkebølle Fredskov indeholdt henved 100 Stykker, — hvorimod
saadanne ganske mangle i de gamle Fund; mellem Vester- Ulslev
Fundets Tusinder af Spaaner og Flækker (S. 21) var der ikke en
eneste, som bar Spor af Slibning.

Man opfattede tidligere Bopladsfundene som Minder om Værk-
steder, paa hvilke Flinten blev forarbeidet, og gav dem herefter
Navn af Værkstedfund, ligesom man i Frankrig, sikkert foranlediget
af det danske Udtryk, har kaldt de tilsvarende Findesteder for
Atéliers…… Forsaavidt er jo denne Benævnelse ikke ganske uberet-
tiget, som Flintsagerne virkelig ere blevne tilhugne paa disse
Steder; dog er den misvisende, dels fordi man ikke i Stenalderen,
som i vore Dage, har havt særlige Værksteder, der laa fjærnt fra
Boligerne, dels fordi Fundene indeholde ligesaa mange Vidnesbyrd
om Sagernes Brug som om deres Fabrikation.

Noget anderledes kunde man synes at maatte stille sig til
enkelte store og i visse Retninger mærkelige Fund fra Anholt,
Hesselø, Bulbjerg o. fl. St., idet Forarbeiderne og de mislykkede
Stykker i disse Fund virkelig spille en meget fremtrædende Rolle.
For en nærmere Betragtning vil det dog vise sig, at ogsaa disse
rettest maa opfattes som Efterladenskaber paa Bopladser.

Der er paa Anholt, navnlig paa Øens østlige, flade Del, som
henligger udyrket og dækket af Flyvesand, opsamlet Tusinder af
ældre og yngre Stensager af alle Arter, mest Forarbeider, let til-
hugget Materiale 0. lign., men ogsaa fuldt færdige Redskaber, der
oftest ere beskadigede og itubrudte. Disse Sager henligge samlede
pletvis omkring Stenlægninger, der have været udsatte for en stærk
Ild. Det er altsaa omkring Arnesteder, at Sagerne findes; man
har følgelig boet paa disse Steder, og der har ikke kunnet paa-
vises andre Pladser med Levninger af Hytter, men uden Stensager.

Ganske det samme gjentager sig ved Bulbjerg, ved Vester-
havet, hvorfra Nationalmuseet har modtaget store Mængder af
lignende Sager, dog for den langt overveiende Del Forarbeider og
mislykkede Stykker, mest Spydspidser, Dolke og Save, og næsten
udelukkende Gjenstande, som skrive sig fra den yngre Stenalder.
Foruden saadanne, dog noget tildannede og bestemmelige Stykker
— hvilke sædvanlig alene indsamles og opbevares — henligger der
paa Bulbjerg som paa alle andre Bopladser en overordentlig Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free