- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
84

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VI. De store Stengrave eller Jættestuerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84. Jættestuer med Sidekamre.

det andet er adskilt fra det ved de Sidestene, bagved hvilke det
er dannet. Undertiden er en saadan Udvidelse mere symmetrisk
anbragt midt i Langvæggen just overfor Døraabningen. Der kjendes
ogsaa forskjellige andre Kombinationer. Saaledes laa der i en
Høi ved Udby i Arts Herred to paa sædvanlig Maade forenede
Jættestuer; men ved een af dem var der fra en Sidesten tilbygget
endnu et tredie stort Kammer med Gang. Ganske enestaaende
er en Høi ved Alsbjerg, Øster Han-Herred, med et Komplex af
tre lange, jævnsides liggende Stuer, som støde sammen ved Lang-
siderne og her staa i Forbindelse med hinanden ved Døraabninger.

Forskjellige andre særegne Anlæg vilde endnu kunne nævnes,
og der vilde ogsaa ved de almindelige Former kunne paapeges
eiendommelige Træk, som kun forekomme indenfor visse lokale
Grænser. Saaledes have ofte de meget lange Stuer paa Lol-
land en større Bredde i den ene Ende end i den anden — paa
Møen ere Kamrene ofte smallere i Midten — i Sydsjælland gives
der større, firkantede Kamre med et spidst udskydende Hjørne
— undertiden er Stuen lige eller skraat afskaaren i Enden, medens
Reglen er den rundede Afslutning o.s.v. Men alt sligt er af mere
underordnet Betydning, sikkert nok kun Udtryk for, hvorledes man
paa forskjellige Steder søgte at opnaa den ønskelige Symmetri til
Trods for det vanskelige, uensartede Materiale, hvormed man
arbeidede. Mere Vægt kunde der lægges paa, at de dobbelte
Jættestuer, saavidt det vides, kun forekomme paa Sjælland med
hosliggende Øer, men hverken paa Fyen eller i Jylland, ligesom
iøvrigt hellerikke i Sverige og paa Bornholm, og paa samme Maade
kan en eller anden Gravform være almindeligst eller eneherskende
i visse Egne. Men afseet herfra er der en endog paafaldende Over-
ensstemmelse hele Landet over ikke blot i Dyssernes Form —
thi en Sammenstilling af 4—5 Stene paa symmetrisk Maade tillader
ikke store Variationer — men ogsaa for de store Kamres Vedkom-
mende. Den aflange Stue paatværs af Gangens Længderetning
er den Form, som man overalt har fastholdt og gjennemført
væsentlig paa ensartet. Maade.

At denne Form tillige kan kaldes dansk eller dog nordisk,
vil fremgaa af en Sammenligning med de store Kamre i andre
nære og fjærne Lande; en saadan Sammenligning vil tillige i
mere end een Henseende have en særlig Interesse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free