Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Nei," sa han, men det var nok dig, han
tænkte paa Odd."
Leikny gik bort og satte sig paa sengekanten,
hun saa paa Ljot og sa saa:
Jeg tror ikke, du gjorde det, Ljot."
Ljot rykket lidt paa sig i sengen. Han vilde
til at svare hende, men da la hun haanden paa hans
bryst og blev ved:
Saa meget ved jeg, at ikke er det for min
skyld, du er blit saa taus og sturen, siden du
kom fra Norge, og ikke er det mig, du har i
tankerne nat og dag. Men ingenting ved jeg om
sorgen din, eller hvad der er mellem dig og Odd
eller mellem dig og noget menneske."
Han svarte:
,Jeg vilde helst, du skulde være fornøiet med
dit giftermaal, Leikny, og jeg har da altid for
søgt at gjøre dig tillags. Men havde jeg nogen
sorg, jeg dulgte for alle, var det vel værst for
mig, og da kunde du la mig være i fred."
Som hun vilde til at svare, fik hun øie paa
hin kappe, Vigdis havde sydd Veterlide; den laa
i fodenden af sengen. Da rev hun den til sig
og slængte den udover gulvet, mens hun ropte:
Ti gange mere tænker du paa den norske
møen, som de siger slængte dig fra sig, end paa
mig, som aldrig har gjort dig andet end det bedste,
jeg vidste."
Ljot sprat op og vilde ta kappen; men hun
var snarere og greb den; hun sprang frem og
skulde kaste den paa aaren. Han var efter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
