Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——205———
Hedenskab, og selv enkelte af de kristne syntes ikke at skulle gaa fri.
Det er dog langt fra, at Arbeidet under saadanne Forhold bliver
mindre. Vil man være Herren tro, maa man desto mere blive
en raabende Røst i Ørkenen, at de sovende kan vaagne, de vild-
farende hentes tilbage, de syge læges og de vaklende styrkes. Gud
være lovet! denne Dodsstilhed varede ikke ret længe. Vi tro med
alle vore troende Fædre, at Ordet og Sakramenterne er de egent-
lige Midler, ved hvilke Gud lægger Folkene under sine Fødder
og sremmer Kristi Rige paa Jorden; dog ved vi ogsaa, at ydre
Omstændigheder kan bidrage hertil. J Mai og Juni blev Folket
i dette Distrikt vakt op af siii Ro ved det ene Røvertog efter det
andet af Sakalaverne. Nogle Mennesker faldt for Sakalavernes
Kngler, endnu flere blev tagne tilfange, og alle baade dabte og
udobte,«som havde sit Kvæg paa de gode Græsgange i vest, mistede
hvad de havde. De kolde Vinterncetter tilbragte man af Frygt i
Huler og Grøfter, og atter og atter var man paa vild Flugt.
Stakkels Folk, de led overmaade meget ondt. Det saa nu ud, som
alt Arbeide skulde ophøre, især paa Stationen her, i hvis umiddel-
bare Nærhed Sakalaverne rodede; men det modsatte blev, Gud ske
Lov, Tilfældet. Jeg kom atter i megen Berorelse med Folket.
Det var opmuntrende at se deres Omsorg for mig og mine. Her
kom baade dobte og Hedninger, Stormænd og andre med Bøn om,
Uat jeg maatte bringe Kone og Børn i Sikkerhed til en anden
Station, men mit tilbagevisende Svar: at Gud vilde bevare os,
og at jeg ikke var bange for Sakal laverne, syntes at give dem
Mod, saa at hverken Skole eller Gudstjeneste gik istaa, uagtet alle
Gaarde i vest for os i nogle Uger stod forladte, saa sat Stationen
omtrent dannede Grændsen. Kunhavde vi nogle gamle skrøbelige
Soldater i vest for os. Endelig kom her en Afdeling Soldater
fra Hovedstaden, og Folket samlede sig og slog Leir rundt Sta-
tionen her fra alle Kante·r. -4de Søndag efter Trefo oldighed havde ·
jeg en umaadeligszMasse Mennesker at prædike for. Med det Alvor-, :
Gud gav mig, talte jeg om, atGuds Barmhjertighed aabenbarede
sig mægtig ogsaa«i de Lidelser, som nu Sakal laverne havde paasdrt
os, saavelsom ·i de mange «Lidelser, man de sidste Aar her havde
««gjennemgaaet. De kom over os for at vække os til Bevidsthed om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
