- Project Runeberg -  Verdenskrigen /
201

(1916) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bliver denne Krig den sidste?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201 BLIVER DENNE KRIG DEN SIDSTE?

bløde i de tyske Rækker for et Fædreland, i
hvilket de behandles som Skumpelskud.

Stærke Grunde hindrer altsaa Stemningen i
Danmark fra at være tyskvenlig. Alligevel er
Beundringen for Tysklands Dygtighed umaadelig
stærk, og naar Stemningen for de
Intellektuelles Vedkommende ikke desmindre neppe kan
siges at være mere for de Allierede end for
Tyskerne, beror det paa, at de Allierede ikke
paa nogen Maade kan betegnes som en Enhed,
hvor stærkt end den indre Modsætning, der
skiller dem, bortlyves.

Det er positivt umuligt for et Menneske, der
besidder anden Kundskab, end den, der kan
hentes fra Aviser, positivt umuligt for et
Menneske, der har levet, lært og rejst, og er
bekendt med Forholdene i Evropa, paa én Gang
at sympatisere med England-Frankrig og med
Rusland. Ti selve det, der bevirker hans
Sympati med England eller Frankrig, umuliggør hans
Sympati med Rusland eller omvendt. Det er
naturligt, at de mange konservative og reaktionære
Gemytter rundt om i Verden, de, der afskyr
Folkefrihed og sværmer for Enevælde — ikke
den oplyste Enevælde, men den lyssky — ønsker
Rusland Sejr. Det er lige saa naturligt, at de
mange, som vurderer konstitutionelle Friheder,
human Regering, Folkeoplysning, føler sig dragne
til England eller Frankrig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdkrig/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free