Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
106
Brases Næse - Ophavsmanden til den sidste Fores
stilling.
Som lynslaaet, med truende Dine, der udslyn
gede Vredesraketter, og med dirrende læber stod Jom
fru Brase mellem os ; hendes Blik fløi fra Ansigt
til Ansigt og endte omsider ved mig . Gudskeelov,
jeg var nede af Bordet! Dog — 0, vee, hun saae
min Trækken paa Munden ; med andre ord , hun
saae alle de Andres raae Latter concentreret i mit
ubetydelige Smiil; hun beholdt det sidste Indtryk i
varigtMinde, og jeg — jeg blev ene fordømt. Hun
tænkte vel som saa : „ En heel Classe kan jeg ikke
straffe; det vilde vække Opsigt, naar man fik at vide,
Forseelsen bestod i at de havde udleet mig. Nei,
jeg maa holde mig til den enkelte; Vardum skal
være min Hævn.“
Jeg saae, hvorledes hun Skridt for Skridt kom
mig nærmere , med sine Ildkugler fæstede paa mig .
Jeg saae det og gøs – Smilet forsvandt, det løb
mig koldt ned ad Ryggen ; i et Nu var jeg vaagnet
til det virkelige liv.
De Andres Latter var forstummet; med spændt
Nysgjerrighed stirrede Alles Dine i den Retning,
hvor jeg stod , og forskende fulgte de Jomfru Brases
afmaalte Skridt, der endelig standsede ved Siden af
mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
