- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
203

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203 ET AFSNIT AF IBSEN-KRI TI KEN



Agnes’ Foragt for Ejnar er plump og barnlig. Mere holdbar er dog de fleste af de
øvrige Foragtudbrud, hvad jeg har imod dem, er dette, at de er slet baserede.
Med hvilken Ret dømmer Brand sin Mo’r, Fogden, Præstens Statsidé. Han
glemmer at angive Maalestokken, det hele er intuitiv Kritik, Dogmatik. Hvergang man
foragter og kritiserer, maa man give en lykkepsykologisk Forklaring; der gives
ingen anden Maalestok end Lykken, og intet andet Bevis end et psykologisk. Brands
Mo’r kan fordømmes, naar det ét vist, at hun har indsnævret sit Livs Lykke
forfærdeligt; al Synd er Synd imod Lykken, Drab af Lykke og Skønhed. Fogden
kan dømmes, naar det vises, at de Viljer, den Personlighed, han realiserer, er
tørre, smaa Ting, at han spreder Død omkring sig, ikke sprudlende Liv, der
skinner mangfoldigt. Provstens Statsidé kan dømmes, fordi Uniformitet er Livløshed
og træg Lykke, der dovner sig til Grunde. Disse lykkepsykologiske Forklaringer
giver Brand ikke eller kun i meget overfladiske Rids. Han ser og tilkendegiver
overhovedet ikke, hvad det er, der er Grundlaget i alle hans Bevægelser, den dybe
Forskel i Lykke mellem det intelligent formede og det intelligensløse Liv. Han
har ingen Basis, han svæver i Luften og har derfor ingen Kraft til at sætte noget
i Bevægelse.

Denne Magtesløshed træder grelt frem i den Omstændighed, at han foragter
in abstractum og derfor bestandig skyder over Hovedet paa Folk uden at ramme
og afstedkomme frugtbare Bevægelser i dem. Man kan ikke som Brand sige i al
Almindelighed, at Smaating er foragtelige, splittet Liv foragteligt, letsindigt Liv
foragteligt. Hvad der fra et Synspunkt set dømmes halvt og smaat, er fra en
anden Side set stort og helt. Hvad der ser ud som splittet, kan være anlagt efter en
gennemgaaende dominerende Vilje f. Eks. til Stemningsfriskhed, indholdsrig
Øje-bliksoplevelse. Hvem tør gribe ind i de Folks Livsformning, som har Talent for
sligt. Smaating kan være dejlige som bare Pokker, skabte til at fylde det Øjeblik,
hvori de er, og det vilde være en Brøde ikke at leve dem af sin ganske Sjæl.

Hele Spørgsmaalet er et Vivacité-Spørgsmaal først og fremmest, og det har
Ibsen aldrig begrebet. Dumheder kan være dejlige, fordi de tit bringer Friskhed
og Røre ind i Ens Liv. Slige Rids af Menneskelykken er Brand blind for. Hans
Foragt er ofte gold, fordi han kun ser Fjerdedelen af det Maskineri, han
griber ind i, og følgelig ikke griber ind paa rette Sted og med det rigtige
Retnings-bestik. Blot formalt og abstrakt kommer han ind paa en Del betydningsfulde
Tankerækker, ser visse dybe Modsætninger, men praktisk at klare sig
Forholdenes Væv og Tingenes Strid i Sjælene, det kan han ikke, dertil er hans Opfattelse
for snæver og som Følge deraf hans Blik for stift. Hans Selvrealisation, hans
Konsekvens hører ikke hjemme i Livet, men kun paa Papiret. For at være et
Eksempel til Efterfølgelse eller i det mindste til betydelig og frugtbar
Sjælsafkla-ring maa man have et noget videre og mere positivt Fodfæste i Livet. Hans
Gerning, som i visse Maader aabnede storslaaede og forunderlige Perspektiver, rives
over Ende, huskes snart kun af Historikere, maa og kan ikke huskes af dem, som
bryder Fremtidens Vej; thi hans Gerning var umoden, har manglede den
Fordybelse, som er det moderne Sjælelivs kolossale Revolution: den psykologiske
Fordybelse.

Jeg taler ikke her om Brand som Digterværk. Talen vilde da have faldet an-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free