Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Elskovsdigte - Du Méril: Poésies 1847, p. 234 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mit sind den skænker fryd og lyst,
Naar jeg kan faa min sjæls begær;
Men sukke stiger fra mit bryst,
Naar ej jeg er min elskte nær.
Er noget tungt som elskov? Nej!
Saa let som elskov gives ej.
I lyst den ej sin lige saa;
Som sten den tynger ned mit mod;
Til letsind snart den om kan slaa;
Naar jeg besidder2
), er den god.
Ved havets bredder sandet tæl,
Paa skovens træer løvets væld
Og grenes tal i lundens hal!
Saa meget ondt jeg bære maa!
Mit legems sundhed staar for fald:
Min skat jeg ej i favn kan faa.
Men som i æthren stjærners hær,
Som under himlen fjærnt og nær
Der væsner er med liv og aand,
Saa stort er mine glæders tal,
Naar hende røre kan min haand,
Hvis billed ej jeg glemme skal.
Slet ingen dog sig undre bør,
At jeg en elskov røbe tør,
Der saa mig røver vid og sans;
Thi under himlens herskerstav
Er ingen lig i skønheds glans
Med hende, hvem min sjæl jeg gav.
!) Sigter til Ovids Metamorphoser I, 468 ff: Amor tager to pile af sit kogger,
af hvilke den ene vækker elskov, medens den anden forjager den. Den første er
af guld og har en skarp od; den anden er sløv og forsynet med en blyklump.
2) naturligvis: min elskede.
Vagantvisern.e 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
