- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
93

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNENE. 93
kvis jeg tog min Afsked, vilde vel være laDgt værre
end Frygten for et muligt Felttog. Mig er det virkelig
ikke faldt ind. — Foihaabentlig heller ikke Dem,
Marta?“
For Folks Skyld havde vi holdt op med at si „Du“.
„Og hvis jeg satte det som Betingelse?“
„De vil det ikke I saa Fald maatte jeg give Åf
kald paa den højeste Lykke. De er rig — jeg har
intet andet end min militære Bane, Udsigten til at stige
i Rang — og denne Udsigt giver jeg ikke Slip paa
Det vilde være imod mine Begreber om Ære “.
„Bravo, min Sen nu er jeg forsonet. Det
vilde være Spot og Skam for Deres Løbebanes Skyld. I
har siet ikke langt igjen til Oberst og bringer det
sikkert til General — kan sluttelig blive Fæstrdngs
kommandant, Guvernør eller Krigsminister. Det gir jo
ogsaa Fruen en behagelig Stilling“.
Jeg taug. Om Udsigten til at blive Fru Koinman
dantinde var det mig intet om at gjøre. Det kjæreste
vilde for mig have været at tilbringe Livet med mia
Mand i landlig Tilbagetrnkkeched; men alligevel var
hans netop ndtalte Beslutning mig kjær. Ti den befriedé
ham for Skammen ved den Mistanke, som min Far havde
næret imod ham, og som sikkerlig ogsaa Verden vilde
næret.
„Ja, ganske forsonet“, gjentog Papa. rTi oprigtig:
jeg troede dette hovedsagelig var Dem om at gjøre — —
naa, naa — De behøver ikke at se saa kræuket nd —
jeg mener: ved Siden af for at kunne trække Dem
tilbage til Privatlivet, og da havde De gjort stor Uret.
Ogsaa ligeoverfor Marta — hun er nu engang Soldater
barn og Soldaterenke — og jeg tror neppe hun for
Alvor havde kunnet komme til at elske en Civil*.
Nu maatte Tilling le.
Han tilkastede mig et Blik, som tydelig sagde:
Jeg kjender dig bedre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free