Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Uskjønsom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uskjønsom — Ustyrlig.
922
ttffjøttføttt, vetlaus, i, skje-nlaus (sky ),
*uvetog ; (uerkjendtlig), u-z^Vnn^ (sky—).
Uff0et, *uskod, *skolaus.
Uffrj»mtetf *san, ægte.
Uskyld, sakløjse, f. Uskyld ær i * übe
stcrgtet.
Uskyldig, U.3KV1603 (-615), *saklaus (gl. n.
saklaus), fri («nan vejt seg fri«), brøde
kri, *mejnlaus, *rejn (»ha’ rejne tankar ;
gange r. v^are); (som ikke har givet
nogen Aarsag), *u-valdande (uvUH., o).
Ikte ganske uff., *ufrels. «Gjære seg
ufrels«, forse fig, forlpbe sig.
Uskyldighed, mejnldjse, f., sakløjse.
Usleben (efter t. ungeschliffen), u-*sliPt;
uverd(d)en(y), vør(d)laus(y), u-*fin, *grov.
Rå = ufleben, — ikke i *. u. Pers.,
lurk, m., svålk, m., slamp, IN., hejm
fe-ding, m., uvøre(y), 1., u-veting(i’), m.
Jfr. Tølper.
llfleßett^eb, jfr. grovhet, u-finhet, uvor’e,
k., verløjse, f.
Uflidt, u-sleten(i’). Jfr. Übrugt.
Usling (nødlidende Msie), *stakkal (jfr.
©taffel); (foragtelig, nedrig Pers.), skarv,
IN., knigt, m., fant, m.; (ej)udygd, f.,
u-dygje, f.; (udueligt M.ste), skit-mænne
(i’), n. Jfr. Person (übuelig), Slyngel.
Usmag, u-slnal!, m., u-6a’in, IN., kjejm,
in,, van-smak, Molb. Fall U. (dovne,
surne), *kaste smaken (el. bare *kaste).
Mk. og *smeresmak, valg-s., dåmløjse, f.
Jfr. Flau.
Usmagelig, kininen, *væskjen, *vassen (jfr.
Ufaltet); *dauv, dåmlaus, *vond, *il’,
u-ma(t)sleg, *vimmer, væmlen(e), *våmen.
Jfr. Flau. Mk. og *u’l, *kasen, læg
nad(e). (Ikke tjenlig til Mad), *u-eteleg.
Usminket ( ikke fat i altfor gunstigt Lys"),
n-pvntet, u-*diolnot, n-^dioina’, u-^ro3a
(av *rosa, o : blommet, udsyd’ med blom
mer), u-*pryd’; blom-laus (eg. blomster
løs); (oprigtig), *52N, *NZte, e, ærleg,
u.*fals^2’ (efter *laiske, o. forfalste).
Usmittet, *rejn.
Usmyttet, u-*pynta’, u-*pryd’. Jfr.
Usminket.
Usneabarbata, *bjørke-skjæg’, -lav; *gran-,
*grå-, *kvite-lav; «kråke-lin, *-stry.
Usnild, *u-klo’k; *van-klok, *få-vis, *få
vetog. Jfr. Uforstaaelig.
Ufo, se tlfance.
Usonet (ikke forligt med), *u-forlikt? u
*sona’, *u-samd(e)?
Ufonlig (saasom us. Brpde), *usonleg, u
*betande, *botlaus, utilgivelig, uforlate
lig? I * håves *forlate, *forlaten og
forlating el. forlatelse, n. Jfr. Uoprett.
Usparet, *u-spard ( givet med Velvillie").
Uspiselig, *u-eteleg, *u-æt, u-etan6e.
Ufporlig, jfr. Urandsagelig.
Ussel, dåleg, aumleg (omli, «mli, ernlien),
armodsam, armodsleg, eleg (gl. n. elegr),
hærveleg, uhærveleg (o : elendig), naudar
leg, naudarfængen, naudar- (-dom, -ting),
stakarsleg, *vesal, skrapal (o : baarlig);
umansleg (o : ikke passende for en Mand);
(lumpen), *fanteleg, *fantefængen; *kle’n.
«Det var klent av nanoin», o (jfr. Slet,
Lumpen, Smaalig). Også *skarve (Østg.).
»Ejn skarve båt». U. as Ulæbct og
andet Udftyr, fattigslig (J. Lic); jfr.
Fattig, u. Opholdssted, fante-hål’(o),
n.; (U. Tilstand), fante-mægd, f. (mægd,
f., Hob, Masse. *Umægd ær Svllghed.
Gl. n. iimeg<s, Hjcelpel^shed). Jfr. Til
stand.
Usfelhed (baarlig Tilst.), tufs, n., ussel
dom, m., vesaldom, m., vesåld(o), f.,
usæle, f., alinase6ain(a, o), m., armods
dom, m., naudardom, m., skarv, n.,
skarvedom, stakarsdom, elegskap, fant,
n., fanteskap. Jfr. Elendighed, Fattig
dom, Slrpbelighed.
Usselryg (i legeml. og aandel. Forstand),
jfr. Usling.
Ustadig (vaklende, fthgtig), *ust»’; svimen
(i’), *kvimsot, kvekol(i’), flåsot(o) ; *lunot,
*lune-god, *lunefængen; skåtal(o), skå’t
vi’k(o), svevsam(i), *vavren, *u-jamn,
*vå-lynd; (omflaffenbe), *slængjen, svi
vande; (som snart bliver kjed), trot’laus,
u-trottog(oo) ; (Veir), *utryg, *kvaltren,
(*kvaltre, o : Vakle), *elot (med *e’l, o :
Byge, Regnskur); (Vind), *omlaupande.
u. gaa, komme, skåve(o, -ar). u. bære,
tvisle(ar), vavre(ar; gl. n. vafra), *rakle
(jfr. Vakle). Han er ust., jfr. »*han fær
(o : farer) som vatn i ejt tra’^(u)« el. »han
er som vind i varmre sol«. Jfr. Svceve,
Flygtig, Omflakkende, Vcegelsindet. U.
Pers., tvisl, m., vavre, in,, kvims, m.
(jfr. Vims).
Ustadighed, tvisl, n., tvisling, f., *u-jamne,
IN., *trot’l»jse, f.
Ustemt (om Instrum,), *van-stil’t. Jfr.
Stemme.
Uftraffelig, skuldlaus, skyldfri, ulastelig,
*ulastande. Jfr. Uskyldig.
Ustraffet, *u-refst, u-*NXk3t (jfr. 3V. nakB2,
straffe), u-*tukta’.
Uftribtg (t. unftreitig), u-nægtelig, uimot
sigelig, åpen»bar«(o).
Ustuderet, jfr. *u-lærd, *van-lærd, u-latinsk.
Ustyr (Larm, Forstyrrelse), ustyr, ustel. Jfr.
St^i, Larm. Et Trold gjorde Ustel og
Uft^r der M". Asbj.
Ustyrlig, *galen (»y. ungdom»), *o(6) (jfr.
§ibfig, Heftig): *il’-frisk, f fengen, *vil’,
*kå’t, kipen, *spræk (jfr. Kaad); Styr
laus (dv. styrlojse, f.), *ustyrleg, *bals
tyren, ba’lstyrlig. Også i sv. og d. *.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
