Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tilvirke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilvirke — Tinge.
850
gl. n. vixla, ffifte, og *værsle til gl. n.
verja, anbringe, omscette, altså ikke til
tysk lvexeln.
£ilt)itfe, *værke (dv. værkar, m., ©n,
font tilvirker noget : »*fiskeværkar«); (ifcet
larde, spinde Uld), tøte(ar). Jfr. tøte,
n., ©tof, Tpi. Sv. * tyta, tota.
Tilvirkning, *værknad, værking, f., til
værkning, f., til-rejding, f.
Tilvisse, *til visse (eg. til vissa), *vist.
Tilvcenne, *vZen)e til; "°tXin^e (— tamde).
X—t, *til-vand; (om Dyr), *til-tamd.
SUttæmtelfe, vænjing, til-vane, m., *læring,
ta’m, n. Tilvant (Sgeufjeb, tame, m.,
vane, m.
Tilvcrrelse, til-VNle, n. (ill. *vsele til, 3:
existere").
Tilvcerende. *til’VNlan6e, ’^Ingen
v. ting», 3: ingen mulig T.
StltJæjt fåorøgelfe, Stigning, f. E. @lben§),
våkster(o), m., *til-v.; auke, m., anknad,
m.; mon, n. *D’er mon i mindre sen
detta». »^°l)et gjærer kvart sin mone.
«Alle moner 6ra«(ga). T. i Indtcegt,
Udgift, mer-intækt, -utgift.
Tim-art, sæde-dommer. Jfr. ©enfør.
Timbre, *stæmpel (tol’-, post-); klang (i
klokke m. m.); malm (i røst); klang-farge,
klang- el. lyd-»præg« (egen for visse
røster, *gagn, — o: Instrum. — og
tone-slag).
Time, time, m. (stund, f.). Et 9llttat af
Timer, tiine tal, n. Udlflbet af Ctt T.,
time-skifte, n.
Timelig, *timeleg; værdsleg, jordisk.
Times, *hænde, *h. seg; (lykkes), *timast.
«Det timdest os inkje», o: falbt ei i Vor
Lod. Gl. n. timast.
Stmetdbel, time-tavle, f. Mk. *time-stø.
Jfr. Tid.
Stmtb (lat. timidus), undselig, *blyg(bljug),
*blygvoren, *blau(d), *granvar, *forøven ;
litet for sig; ræd’, *ræd-voren, *fælen,
otte-ful, *hug-stålen(o), *hug-sprængd,
*traudig. Jfr. Unbfeelig; Frygtsom.
Timotrat, tilhænger, ven av rikmans-styre.
£imofratt, penge-styre, rikmans-st. (at de
rike, pengemænnene, formuen, nal mag
ten el. får riks-æmbederne); sædedommer
skap? (»censor«-æmbed). Jfr. Tim-ark.
Timokratisi, til, for rikmans-styre, f. e.
timokr. Silfe^ielig^ieb.
Timotei (©rceå), kjævle-gras, ræve-rumpe,
kjæmpe-gras, *timotei-g.
Sitt, te’n, n. (i’). Med T. beloegge, tene
i’ (ar), *fortene(i’).
Tind(e), tin6, m. (i dåre spids Fjceld
top, Pig’", ikke 80M Tinde — f. E. Taarn
sftidse. Tinding); (T. paa Mur, t. Zinne),
»tin6? (0: Sftids, Pig’); (Tand i Harv,
Rive), *tind. Gl. n. tindr, o: $ig,
Takke (o: Tag’); Fjceldtop.
Tindet, jfr. *tindot, *tiggot, *tandot, o:
tanbet, tagget.
Tinding, *tun’-vange, m. (tyn-v., tun-væng;
gl. n. J)unnvangi), tinning, m. N. 3.
SDunne, ©unning; sv. tinning. Jfr.
vang(j)e, m., o: Kind, Kindben. Mk.
*vang-skjæg, o : Kindstjcrg. Tinding også
— tind. Se Tind(e).
Tindre, tire (-de), *glore, *gløse, *glitre,
*glime, *gnejste (o : gnistre), *blage,
*blakre. Jfr. Glimre og Funkle. Tin
drende, tirande (f. e. augo), *glo-bjart,
*glosen. »D’er tekn i tirande augo«
(nemlig paa Fyrighed el. Lidenflab").
Jfr. *tirøjgd, meb klare, blanke Øine.
Tine, laup, tine, f.
Xinfolie, tin-blad. Molb.
Ting, en, ting, m., o: Ting, Gjenstand;
Sag, Anliggende; Henseende; Noget.
*»I some t.«, »i mange t.«, o: i nogle,
i mange Hens. *Ejn t., o: Noget. *Den
t., dette. T., Tingest, væt’, n. (om Dyr
el. M.fier). Ejt stakars v., o: en Stak
kel (jfr- gl. n. vættr, o: Vcrsen, Ting).
Jfr. og Vcette, kvindelig (væf, f.). T.,
*slag. Ejt s., o: en, T., Noget. *Alt
s., o: alleslags T. Kvat s.?, o: hvad
for Noget? Inkje det 3., 3: ingen T.
*Inhe vZerige s., 0: ikke nogen T. T.,
hoeslig, tjon, n., u-tjon, uting, n. Jfr.
Skam, en. T., hoi og fmal, lage, m.;
(nyttig at have i Huset), hejmel, m. (gl.
n. heimili, n., 80, Qnbbo); (ringe, strpbe
lig), skrap, n., brå’t, græv, n., skro’t,
skarv, n.; (ringe, übetydelig), liknelse,
n. (»båte-, heste-, manne-, kjæringe-l.«);
(som man ikke ar Navn paa), namnløjse, f.
T., daarlig el. liden, se Tingest, übe
tydel. Jfr. Smule, Trcevle. Tingen
tåge fra den gale (£ttbe, drage bjørki
bak-længjes. Tingenes Gang (Maaden,
som noget er gaaet til paa), tilgang, m.,
tilstæmne, n.
Ting, et (3Jtøbe, Forsamling), ting, n.
Mk. *t.-almuge (— t.-muge), -dag, -folk,
-fZel6, -fred, -hald (3 : 1, Tinghold, 2. For
pligtelse til at vcere Tingvcert), -helg,
-lag (i dansk ting-sogn — H. D.) ; -møte
(-^Session"), -stad, -stæmne, f. (Stcev
ning), -tid, -væ’g; (at) *ting-lyse. I
den nyeste Tid have Endel begyndt at
stride Thing. Dette er dog imod celdre
og nyere dansk Skrivebrug — indtil
langt hen i 19be Aarh. !" Molb. Mk.
og kråke-ting. Spotvis om en For
saml., som forhandler übetyd. ©ager
med stor Alvor og megen unyttig Snak".
T. holde, tinge(ar).
Tinge (akkordere; bestille). *tinge, *dag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
