Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Teologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839
Teologi — Termometer,
Teologi, eg. gud - lærdom ; tros-lærdom,
tros-vitenskap (Fr. H.) ; præst-lære, f.,
skriftlærdom ; guds - lære, -vitenskap
(H. P
. 8.).
Teologifere, tale el. skrive lærd om tros
saker, -æmner, spille teolog *låstvære
præstlært.
Teologisk, f. Ex. ttnberføgelfe, undersøk, i,
over, vedkomm. gud-lærdommen, twB»
lærd., tros-vitenskapelig. T. KllNVloat,
prZe3te-Xinne, præst-lært (man). X* Pro
fessor, præste-lærer. N. F. S. Gr.,
Vinje. T. Studium, p1333t-lXre. T.
Fakultet, kirke-skole (N. F. S. Gr.),
piN3te-Blc. T. Studerende, præste-lærling.
Xtomanti, spådom ved guddommelig in
givelse, gud-inblåst el. -ingiven spådom,
himmelsendt el. åpenbaret forutsigelse;
spådom hær ovenfra.
£eømørftff, i gude-skikkelse.
TeONOMi, guddommelig lovgivning, him
melsendte lover, åpenbarede lover.
Teoylastik, guds el. guders fræmstilling i
billedværker, gude-billedkunst.
Xzop\\Zll]ti, guddommelig ingivelse, g. ild
el. g. ildhug (o : Vegeistr.). Jfr. Inspirat.
Teorem (Fl. -remer, -remata), lære-sætning ;
grun-sætn.
Teoretiker, °kus, vitenskaps-man, (en) lærd,
kunskaps-man ; lære-bygger? (0: som gir
sig av med lærebygning). Jfr. Praktiker
og ©mpirifer.
£eørettfere, opstille,’ uttænke en lære (en
lærebygning?)
£eørettff, vitenskapelig, kunskaps-. T.
(mots.) — praktisk, lærande — gjærande,
Lm. Jfr. vitenskap — kunst, kunskap
— gærning, vite — g©re, tænkning el.
lære — liv el. levnet. T. 0g prllktisi
Filosofi, tankens og gærningens visdoms
lære (tankens med det sanne, gærningens
med det gode til formål). T. el. teorist
Astronomi (mots. sfcrrist), tankens (mots.
øjets) »astron.«, o: læren om himmel
legemernes virkelige rørelse — som ut
finnes ved tanken, ved tænkning — mots.
den tilsynelatende, forøjet. Jfr. Astronomi.
Teori, kunskap, lære, 1.-bygning, bok-lær
dom (O. V.), skole-1. (O. V.). T. og
Praxis, jfr. lære og liv el. levnet, tanke
og gærning («handling*), ord og gærning.
Seøriff, se Seoretiff.
Teosof, eg. gud-vi’s; ånde-seer; gul’-maker.
Teosofer, guds-vise (hos Fr. H.).
Tepidarium, lun(kent)-bad ; lun-værelse
(til lun-bad; til kælne vækster om vin
teren).
Terapeut l-iker), eg. røkter, 2K)pvarter«
eneboer (hos jødeme, før); læke, læke
kyndig.
Terapi el. Sera^etttiJ, ene-boer-liv; læke-
kyndighet, læke - kunst ; helbrednings
kunst el. -lære. H. P
. S.
Zttaptutifi, lækende; læke-kyndig.
Cctntograft, un6er-3kil6rinF, Bk. av under,
av jærtegn, av underværk.
Eteratofføpi, under-syn, -skue (det at se
under el. jærtegn); under-spådom (at spå
av under el. syner).
Itvcevon, se Mulat.
Terebration, boring, tapping, (-ning).
ZtXtbO, træ-mak’; skips-mak\
Tergeminus, tre-fåldig ; trilling-,
£ergtberfatiøtt, un(d)vikelse, utsættelser,
*langdrag; utilllgt, Tunder, n., *føre
bæring, y, undskyldning. Jfr. ForeVkN
ding; Forhaling.
Sergttrø, ryg, bak-side (f. e. på veksel).
A tergO, på ryggen, baksiden.
Xttiåt, mot-*forgift (mot dyrebit el. -stik).
Xttiolitf dyr-sten, dyrisk »forstening*. Jfr.
Forstening.
XtviotQttt, dyr-sønderlemmer, dyr-»anotom«.
Jfr. Anatom.
Tenne, varm kilde, he se-brønd.
Termin, *frest, m. (gl. n. frest), frist
(f. — Henstand); forfals-dag, fastsat tid,
dag, betalings-tid ; ting-dag, rets-dag.
Terminus, 1. byttesten, *dele, n., dejld,
f., bytte, mærke; mile-pæl, mile-skifte,
n. 2. begrep (i logik) : T. major, over
b. T. minor, under-b. T. medias, mel
lem-b. 3. ord: T. teknikns, kunstord,
det egentl. ord. In terminis, ordlydende.
T. a qvo, utgangs-punkt. T. ad qvem,
ende-punkt. T. elapsus, utløpen frist
T. moratorius, bevis-frist (fer den må
bevis være ført).
£et!ttittal=23etaltttg, betal, i fastsatte tids
ruin. Jfr. Betal—.
Termination, av-græns(n)ing ; av-gørelse,
*avgærd, f. ; ende-bokstav, -stavelse.
Terminere, av-grænse, av-mærke, fastsætte;
ende, slutte med.
Terminologi, kunst -mål (o: -utrryk,
-»språk«), kunst-ord (-ene i en kunst el.
vitenskap), navne-bruk el. -bruks-lære
(Fr. H., H. P
. S., H. D.), ordbruk.
H. D.
SermittOløgiff, i (om, efter) kunstord(ene),
kunstords- el. kunstordlig?
Termoeleltricitct (TH-), varme-,eiektr.s,
varme-lynZemne el. v.-ravkraft? Elsk
tricitet.
Termogen (-ium), varme-Zeinne, 3: -»Btat«.
slr. Stvf.
Termomagnetisme, varme «ma^n.», v..
se^3ten3-kralt. )sr. Magnet—.
Termometer, -stop, varme maler (H,. K.03.),
3raHe-3tok, varme-vi3el (30M laller let»
tere at utttale sen vanne-maler). I^ettere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
