Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Taabe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taabe — Taarnfalk 835
©mub§ meHem Sæerne"; tå-stojt, m.,
d: 1. Stpd paa en T., 2. Flik under
Taaspidsen paa en Saale.
%aastf fome(u’), m. (fåme), foming, m.,
naut-fåme, naut, n., tasse, m.; fe, n.;
ga’p, vn., gjæk (gik’), gale, m., gåre,
m., jåling, m.; (om Kvinde), jåle, f.,
*gås, døste(y), f., tele, f., toke(oo), f.
(sv. to’k, m). Mærk og ty’l, m., tøl,
m., to(r)sk, m., t.-hovud, n.; u-veting(i),
m., u-vet(i), n., få-vetring(i), m.; vemul,
i’ (vimai, o), m. Jfr. Daare, [^oåfe,
Fjog.
Staafceltg, *einfald, *ejnfaldig, *ejn-faren,
*dølen (gl. n. dælskr), *dølefængen,
dårleg ; lomele^(u’), loinc:t(u’), glipen,
*gapot, *gårot, *jålot, *nauten (Lm.);
skønlaus (sky- ; dv. skønløjse, f.), *syn
laus, *styven, *tassen, *to(r)sket, *tosken,
*tylen ; *van-klok, v.-vetog(i’), *v.-vi’s,
*få-vetog, *få-vi’s, *u-vetog. Jfr. Tosset.
T. Slbfcerb, fo’m(u’), n.; (t. Snbfalb),
©r-gjønor, f. pl. T. M.ste, dale, f.,
jåle, f., jåling, in.; god-tul’. m., -*tulle,
-fjolle, f. (o: t. og altfor ftielig Pers.).
T. boere sig ad, dele, ar (dertil døle
færd, f.), fome(u’), ar, *pjåne (jfr. sv.
pjåka), «tulle, *t«ve, «jåle; (t. snakke),
vasle(ar), tøve, *mase, *prime.
XaaiellQ^eb, van-klokskap, m., van-ve’t(i’),
n., uvetingskap(i’), m., jålskap, m.,
gapeskap, m.; fåvet(i), n.; *dårskap.
Saabtnalie, *jåle-hove (-»hovud«). Jfr.
Taabe, Tosse.
Taage, skådde(o), f. (skadde, skol’, skod’;
sv. * skadda, skadd), tåke(o), f. (gl. n.
{)oka; sv. * tåka), gåve(o), f. (guve,
gubbe). Tyk T. (Luftens Formørkelse
af X.), skådde-bakke, m. ( vaa den ene
Side i Horizonten"), s.-kov(oo), n,, -stå’l,
n., mørke(y;-skådde. Vind, fom med
fører Taage fra Havet, skådde-vind,
ho’m(u)-bakke, m. (skåd-nor’avind), av
hom(u), o : MMke af cptrcclkende Skyer".
Mk. skådde-gjørje (gy-), f., o: inbtrCEn^
gende Taage fra Havet". Hen i Tan
get (Taage, før st Taag), *bort i væg
gjerne, *i (h)ør(y) og hejm, *i ørska,
i hæl(e)-orom; i ørsken, J. Lie. Jfr.
Forvirring, <SanbfeljZf§§eb.
Taageagtig, tåke-, tåkot(o). T. Dunster,
skådde-musk, n.
Taagefuld, tåke(o)-ful’.
Soogeregtt, y’r, n., skådde-yr, yring, f.
(jfr. *yre-regn), fuke, f. (m.), mug’, n.,
mygge-regn, n. (gl. n. mugga); jfr.*mugge,
*mygge, o: regne fint; *yre. Jfr. Stpv-
regn.
XaaQtfit), Itbet», skådde-floke, m., -dot\
m., -låp’(o), m. Smaa Saageffijer,
laus-skådde.
Tanget, tåkot(o), skådde-ful>, tåke-f.; yren
(t. og fugtig", om Luften); (af tMre
Dunster), *moen. T. el. tykt Veir med
vedvarende Blcrst, ørje(y), f. (aust-, vest-,
kald-ørje). Stanget, *uklår.
Xaal, tål(o), n. Slåa sig til Taals,
slå seg til tåls ; tålmøde(o) seg ; negjast,
nøgje seg. Mk. *have tål.
Taale (udholde), tåle(o, -de), *lide (— lejd) ;
(finbe sig i), tåle, *lide, tære (-de). Jfr.
Dfiie. «Han le^H ikkje højre det*. »Det
kan eg lide» (like). Mk. *gå på (toale).
«Hardt at (å) gå på«. T. og tie, *bite
seg i læpen og tægje(e). $Ott taahv
ilke meget, jfr. »han er inkje lang å
tøjgje». <Som t. lidet, tæmper(e). Jfr.
Kråsen, Kjalen. Som man kan el. bør
t., tålande(o).
Taalelig (som gaar an), tålleg(o), *tåknde ;
*halv-voren, «sa, *5a og så; lideleg (0:
som kan taale§).
£aaleltgen ( ikke faa ganffe ilbe"),tållege(o).
Xaaliq (forn kan taale), tålog(o). Jfr.
tzaardfM, Langmodig. Se og Taalmodig.
Taalmod, tålmod(o), n., tålmøde, n.
£aalmøbtg (langmodig), tålsam(o), tålog(o),
tålen(o), tålmodsam(o), god - tålog(o),
*lang-trøjt; (rolig, fredelig), nådig (gl.
n. nådulegr, o: fredelig). Av*nåd (f. ?),
o: Ro (gl. n. nid, Ro). Jfr. *unåd,
o: Uvcesen; *unådig, o: urolig, utaalig
(om Barn). T.(udholdende), trottog(oo);
(t at vente), *belundsam (»bidl.«) ; (hen
given, resigneret"), *undergjeven. T.
vcere, *ha’ t3l(u). T. gjøre, tålmøde
(-de). Oftest i *t. seg, o : flåa fig til
Taals.
Taalmodighed (at man ikke blir treet, kjed;
Üb^olben^eb), trot’(oo), m., tll-gjøde, n.,
tå’l(o), n.; (til at bie), bi(d)e-tll, n..
be-lund (»bidl.«), tål-møde(o), n. (gl. n.
J)olinmædi). »Han hæv ikkje trot til
«let?, »Det vil god trot til Blilct<?. Se
Taalmod. Med T,, tålmodelege(o, tål
mødel.). MangelPaajT., trot’lejse, f. (oo).
Taalfom, tålen(o), tålog, o (tålig, tålaug, o).
Taar, tår, m., dåg’(o), f., såpe(o), IN.,
skvæt’, m., våt’, m., dråpe(o), m.
Xaave, tåre, f. (tår, f.). Gl. n. tår, IN.
Sv. tår. Evald skal ha været den første,
som brukte Taare for Taar, som ses
også at være gl. n. og svensk. Fan T.
i Dinene, *tårast (gl. n. tårast); (fælbe
T.), tårast, tære (-de). Tilbflielig til
at foelde T., *tår-mild.
Tnarn, tårn, n. (torn, o’, tørn). Gl. n.
turn. Sv. torn. Saartte sig, toppe seg,
toppast, typpe seg (-te).
Tanrnfalk, vind-hauk, m., ve’r-h. (»veder«-)
(vær-lejk, v.-hællar [-haldar »U], vær-
3tiller, vZe’-3t2l’).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
