Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Styre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Styre — Stændig. 799
*avstyring. 3R(tobe at f. paa, styre
måte, m., styrnad, in. 2. Styre (üb),
se 2Jtøf?e.
Styre (Sftor), styre, n. Gl. n. styri.
Styrelse, styring, f.; (baarl. ©.), u-Btvr, n.
Styrefjcedre, *stærte-fjør el. *stuv-fjør el.
*vele-f. ? o : sammensætn. av stært, m.,
stuv, m. og vele, n., som alle tre siges
om fuglehale, med fjør, f.
Styr(e)mand, *styre-man; (paa en Stor
baab), *beste-man. S—s $lob§ ien
S3(tabf styre-rom, n.
Styrepind, st; re-vål(o), m.
Styrer, *styrar, *drivar.
Styrke, *styrk(j)e, magt, f., *kraft, f. (ikke
bare om Stof og Ncrringsmidler"), avl,
m., måt’,m., avle, m., *sejglejk ; (Krigs-),
styrke; (^rifffyeb), dørnfy), f. (»komme
til d. atter», o: gjenvinde Krcefterne).
S. til at haandtere en Ting, ævle, n.,
*avl, in. Tinge» selv ær da ævleleg,
f. e. æ. steM. S. til at ftaa el. holde
sig, stå(d)e(o), f. «Det gjek’ ståda or
fjøri». jfr. (glafticitet. En vis Grad
Of S., stærklejk, m. S., tiltagende,
stærkning, f. Med S., *med avle, *med
måt’ og magne.
Styrke, at, styrkje (-te, o : styr’te — styr’t),
trøjste (-e); (forfriste). *magne. Styr
kes, *stærkne, *styrkjast.
Styrkebelte, dværg-bælte, n. ( i l&en-
tyrene"). Jfr. (Iliors) me^in^oi-d.
Styrkelse, -ning, styrkning, f. (-kjing, f.,
-kjelse, n.); lHcerdelse), trøjste, m. ; (Ov«
fristelse), nøring, f.
Styrkende (fraftig), *styrkjeleg, *styrkjande.
©t^rltie, se ©tijrfe(§).
©t^rfntngåmtbbel, nøre, ri.
Styrte (falde ned; uvirk.), rjote — raut);
(pludselig), stute(-te), stupe (-te og staup),
stupne(ar), sturte(ar), stumpe(ar); *dumpe,
*dunse, *dunke, drjose (— draus), *rase
ned, *ramle ned ; rape, ar (jfr. Gilde);
(vcelte, falde), *dejse (-te) ; (dumpe, falde
VNlkuld), rulle(ar), bikke(ar), kante(ar),
trille(ar), *rjuke i kol, *drive stad (jfr.
Omluld); (falde, glide ud), rjote, gyve
(»han raut i å’ne«, »han gauv i kol») ;
(som et Vandfald), fosse (J. Lie); Q>ø,
om Kreatur), starve(ar); (ftrømme, falde),
*3la («båra slo i båten* ; »røjken slær
ned»; »det slo op i ejn låge», o); (fom
Korn, Sand, Npdder), rynje — runde),
rulle(ai), rjode (— raud; gl. n. hrj6(sa,
sv. * ry, drhsse), renne (— ran), drøsje,
y(— druste), drysse ; (mdvirk., tranftt.:
f. ttoget ned), støjpe (»seg uti», »i sjøen»,
-te), sturte(ar), støjte (»seg i vatnet»,
-te) ; løjpe (-te), renne (-de), *skumpe
ned, *skuve ned, (yte), skjote (ned) (f.
Ex. TMmer, fra Fjcrld); rinde (er, -e).
S. frem (bryde lø§, f. Ex. Vand),
springe, *sprætte; (^txømmt til), druse
(-te) (strMme üb), vælte — valt og
-e) ; (kaste sig over), rjuke i (uti, på) (sv.
ryka) ; ruse (-te sv. rusa), rause(ar),
*springe fram, fare fram. S. ind (i
Banden), *Bk2vle, *slå in. S. los, kome
på løjpti; (lps pall), rjuke på; (hin
anben), rjuke ihop, *gyve på, *g. i bringa
på. S. ned (om Regn), IZemje (— lamde) ;
(om ©ne), lædje(e), *læsse ned. S. ned
med Brag, *ramle. Også H. D. Sv.
ramla. S. (falde) ret ned, tvær-stupe
(-te); (fare til Siden), *fjuke, *drive,
*rjuke. Dv. fjuking, *rjuking. «Hatten
fauk (rauk) av». S. overende, stupe.
B. B. S. sammen, *ramle. Faa til
at st. el falde, *rive i kol; fælle (-te).
S. ud af, tøme or (»t. korn or ej
tunne»); Vcrdste nd af et Kar, Kvelve
(-de), renne (-de), late (— le’t, ee). Jfr.
Komme (noget) i. (S. en Minister),
fælle, støjpe? (-te)? støjte (-te)? Jfr. Be
seire. Styrtet (overvunden), råken(o),
av rjuke (— rauk).
©tt)rtc6(tb,*sturte-? *støjpe-? regn-? *rynje
bad? Mk. regn-skol, n., -skur, f., -skvæt’,
m., -spil’, m. Mk. Styrtegods, Styrte
plads.
©tljrtebtjfi, stu’p, n. Jfr. Slfgrunb.
©t^rtefærbig, *sturte-færdig?
©t^rtegobS, se ©t^lgobå.
Styrtes?, brå’t(o)-sjø,. m., skavl, m.
(J. Lie), s.-s(j)ø (H. L.), o: «Sjrtge,
hvis Toft banner en skarp Kant, fom
efterhaanden brcrkkes og styrter ned",
Dv. *skavle, *skjævle, o : danne skavlar.
Styrtning, stu’p, n., flå’g(o), n., ufs, f.,
løjpt, f., løjpe, f., rensel, n., kast, n.,
skå’t(o), n.; (at styrte el. styrtes), jfr.
Styrte; (StrMning), jfr. StrMning.
S. af Sser, jfr. Styrteft.
©tt)t»er (t. ©tuber), to skilling.
©ttjDcrfættger (t. ©tiiberfanger), mat
stræver, mammons-træl el. -tjener, penge-,
BkillinAs-ks3i’? prakkar, m., puke, m.
Jfr. Pengepuger; Materialist.
©ttjtierfættgert, skillings-knipe^ri».
©tcebig, *sta(d). S. t Gaarden (om Hest,
som ikke vil ub fra sit Hjem), *gar(d)
stad, *tun-s.
©tæbig^cb, sta’het.
Stoekke, 1. (fcette i Ståk), *stækkje, *sæte
(av såte). 2. (gj^re mere kort, stakketX
*støtte, y (-e) (av stut ), korte(ar), *stubbe
(nr). Jfr. Forkorte, Nfstumpe.
©teettber — Dag (t. Stande, o: Tag, For
famling), se ©tanb (sist). 2. (Stolpe),
*standar, *opstandar.
©tættbig, *stændig, o: stadig, vedhåldende^
Mk. stødleg, o: fast, sikker, stadig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
