Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sparsomhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
760 Sparsomhed — Specifikation.
(mots. stor-t., 0: rundhaandet), *spar
sparsam; *hægdesam (-den, -dig), *net’
-l-tle^k. Jfr. Knaft. Sparsomt, sparlege
S. benytte, f. omgaaes med, se Spar
f. paa. S. Cebe, tejre(ar), tærme(e). Dv
*tejren, *tejr-eten, *tærmen, tærm-æt
Jfr. ©maatcerenbe.
Sparfomhed, sparing, spar-sæmH, f., hægd
f., *hægding. S., altfor stor, jfr. *flå
fluge-foten. #jælpe sig med S., *bækste
*tigle, *hangle.
Splls (t. ©pa£), *spek, *gaman, *fantri
n., *spøkri; åtløgje, n.
©pafe, *spakje, *gantast. Spllsende, at
Isnande. Lm.
Spasis, Spllsma. -mus, *krampe, sene
dråt1, in. Jfr. Krampe.
Spasmager, jfr. Gjøgler, Drillemester.
Spttåtttattff, lidende av »krampe«.
Spasmodisk, Spastifk, «kiainpeaztis^, som
«krampe», »krampe«lignende ; k.-stillende.
Jfr. Kramfteagtig.
Spat^kort a; n. s. 03 holl. Spat), hj«lt (kjølt,
kjalter, d. * Hjalt), n., o : Galler, Hcev
else med Knuder i Hestens Fadder".
Dærtil *hj«lta’ og d^ltedejna’, om liN3r,
som har Spat’, hj«lt. Se Hcrvelse (i Hests
Fpdder).
Spatel (spadeformigt Icern hos Apotekere
og Malere), 3pa6e-3ke- H. P
. S.
Spatium, Flt. -tia, -tier, rum, mellem-r.,
åpning, plas, avstand, strækning, længde,
vidde; tidsrum, frist, m.; fvlle-stift (til
at fylle rum mellem bokstaverne, —
bogtrykk.), mellem- eller skyte-strek.
H. P. S.
Spatlps, rummeliZ, vid.
Spaa, *5p3, *rune, ar, o: f. ved Trolddom;
jfr. $e?e. mn til at f., *sPå-vi’s. S.det
Modsatte af, hvad man venter, spee(ar).
Ildespaaende (-varslende), *il-spåen, il
spåande.
Spaadom, spådom. Jfr. spåna(d), m.
Bare om gærningen at forutsige noget,
ikke om selve utsagnet.
Spaaen (©na! om Noget, man endnu ikke
Ved), spåing, f.
Spaamand, spå-man, m., s.-kal’, m., rune
kal’; (-Kvidde), spå-kjærring; rune-k.;
tspotvis), spå-fugl, m., -kråke, f. (om
En, som foregiver at vide, hvad der
stal ste).
Spaan(er), 3pon(oo), m., *fli’s, f., spæ’k,
f., spæk(je), f., tvejt, m. (f.), spene, f.,
flis, f., spræk, n., tafs, n. (iscer *sag
t.; jfr. tafse, d: pille, optrcevle); smask,
n., mug, n., trævle(e), m. Flis(e) i
dansk siges om sten, jælben om Trce" :
3Karmorflifer. S., offfaarett, skåte, f.
Jfr. Splint. Mk. spNhe (-te), o: danne
©paaner". »Ho spækjer godt» siges om
«K3, som ær god at tilhugge træ med.
Fil-, Hpvl-, Sav-Spaaner, se Fil, HM,
Sav.
Spaanekurv, spele-korg, f. Jfr. Svile
Spe. *spe. Jfr. Spot.
Speaker, ordfører, ordstyrer, forman.
Speceri(er), kryd»eri«(er), vellugtende urter
(Meyer), krvder (klulb.), ki^d^e, f. (krvd,
n.), kl^ddin^, f., (også) liu^zidnin^
varer (dog ikke Kornvarer"). J. L.
Specerihandel, husvare- el. råvare-handel?
(av alle 3 naturriker). Jfr. Kolonialh
andel".
©pecittl, -tXtl, enkelt, sær-, særskilt, sær
egen (H. D.), særlig (mots. almen, al
mindeli^), særdeles, *særs (mk. og adv.
*ser[ee]), særskils (H. P. S.; jfr. skils- i
skilsmisse, og*skils-man, -mål og -mon)
særskillig (jfr. adskillig, H. P
. S.), *ejn
skild, for sig selv; neje. Jfr. N^iagtig
Bestemt. S.-Karatter, enkelt k., sær-k.
(mots. hoved-k.), H. D., Fædrel. S.-
Kort, landskaps-, amts-, præstegælds- el.
bygde-k. (mots. general-k.). S.-Skole,
æmnes-(fag-)s., sær-s. (mots. almen-s.,
sk. for almen dannelse). Speciel Be
gavelse, sær-evne. H. D. S. Eiendom,
sær-eje (Fædrel., H. D.), ejn-ejge, f.
©pecialin, det nærmere, de nærmere el.
særlige omstændigheter, enkeltheter(ne).
Jfr. Detail.
Specialisere, opgive, -regne, påvise i det
enkelte; særskilt fræmstille; sær-skildre
el. -opre^ne (H. P
. S.), stykkevis op
regne, *sere(ee), ar, o: give En noget
scrrflilt".
Specialift, sær-gransker ; sær-kunstner (som
dyrker alene en enkelt gren, enkelt sær
egenhet — i vitenskap el. kunst); ejn
syning, m. I.m. (Til *eM3vnt, o: en
ajet? el. »som kun har oje, syn for et?
Det siste vilde jo passe).
©pectaltter, især, særlig.
©pectalttet, særegenhet; (Æjøßm.), særlig
handels-gren, sær-handel? Dette Var
hans S.. hans særlighet ? særstræv?; (som
Begavelse), sær-evne. Jfr. Speciel. S.
(i gudelig Stil), nade-xave.
©pecie; in specie, særlig, særskilt.
©pectel, se Special.
©pecieé, syn, skikkelse, slag(s), n., under
slag? (mots. genus, »3lZe^t«, o: over
slag?, se Genus); regne-måte (»de 4
species*); likende urter; blank daler
(o: virkelig slagen penge, især stor mynt,
motsat papir- el. regnings-mynt og små
penger) .
Specieux, 3e SfteciM.
Specifiklltion, stykkevis opregning, optæl
ling enkeltvis, særskilling? opr. i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
