Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sinus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinus — Skaberak 707
Sinns, fang, n. (»skjød«); barm; bugt,
nav-d., vik, f., fjord; (i Matem.), højde
linje (H. P
. S.), som han vil korte til
højdel. Kosinus blev da fyl(n)ings-h.,
sinns totus stor-h., $. vervus tvær-h.
©tttttøå, buet, *bågen(o), *bugtet, *kroket,
*kroken.
Sippe (holl. og n. t. Sippe : Fruentimmer
af overdreven affektere: Penhed og Und
seelse, en Snerpe"), jfr. Knibst; Affek
teret (mk. ov-pæ’n, *pærten, ovblyg?).
jfr. og Kvinde, Kvindfolk.
Sir, hærre, nådig n.
Sirene, hav-frue; tryllende kvæderske, t.
sangerinne (*trylla, d: forvirre, forbilbe,
gj^re En forstyrret i Hovedet, I. A.),
yndig forførerske. Sirenesang, lokke-,
trylle-sang.
©iroffo, se Scirokko.
Sirup, sirup, n., sukker-saft (som flyter
fra sukkeret ved dets rensning). Fr. sirop
( af et arabisk Ord").
Sirventes, -vantes, mester-kvæder (proven
salsk, fra 12—13 hundr.-år).
Sisgen, Sisik (fringiUa linaria, sy. siska),
*sisik (sisk).
Sismometer, jord-skælv-måler (til at måle
støtenes styrke).
©tftere, stille, stagge, stanse. S. sig, in
finne sig, møte.
Sisufysarbeide (forgjceves Arb.), flippe
værk (H. D.), måfå-stræv, n. el. -værk,
n., MkNn^6, f., 3: frugteslM Forftg".
SitNNtioN, stade; tilstand, n. (Lm.), lag;
(Beliggenhed), jfr. læge(e), f., lægje, n. ?
<S(tttt ind i ©—tt, sætje på den rette
staden. Lm. Se ellers Stilling.
©itttere, lægge, sætte, stille, stede. S—t,
sted’ (»stedU vel, ille), *faren (vel, ille).
jfr. Stedt. Vanskelig s—t, jfr. For
legen. S—tvoere, ligge. »Byen ligger
smukt, ved våndet*. H. D.
Siv (Scirpus lacustris), sæ’v(e), n. (gl. n.
sef ; SV. saf), konge-siv (Sørens.); (Juncus
bufonitis), *myr-skjæg’; (Juncus conglo
meratus), *vejk-sæv (vejkje-s., vejkja
gras), saa kaldet, fordi Marven af Straaet
T*sæv-mærg, e) bruges til Lampevceger"
(sæv-vejk, m.); (Juncus s^va^osus),
*staur-gras, strætte-g., 10-purke ; børste
siv. Sørens. Mk. sæv-myr. f., o : Myr
med Siv.
Sive (pible), sævje(e, -ar); (glide ned),
sige (— sejg); *sildre. S. lade (hcelde
el. sie langsomt), *sike *3. «let or ej
tunne (jfr. sile). Ov. °>°siliin3, 3: lang
som AftMmelse. S. bort (tirres af;
om Vcede), sige ut, av, turke bort. S.
ni, syre (-te); ( afscette Vcedsse ved en
Nerprelse"), *klæsse (-te), «klistre.
Sivning, *siging; (sremsivende Vand el.
Vcede i Jorden), se’g(i’) (sejg), n., berg-,
fjæl’-, op-seg.
©tD&cege, se under Siv.
Sjelden, *sjælda(n) (sjalda, sjølda, -då),
*få-tidt, *ifåtid; van-, *skjæssen. «D’er
skjæsse te sjå deg liler». Mk. *van-sagd
(fj. sagt), -hejrd (fj. HM, -spurd (f. el. «bet
spurgt). Sjældfængd (s. at faa), sjæld
synt (f. at fe). S. forekommende, "M
-synt, *rar, s°katid. Gl. n. fåtiår.
Sjette. sette(ee; *sjette, *sekste). Dy.
setting, m., o : H av en fjærding.
Sjokke (gaa fljcheslM, langsomt, stcebende),
lejste(ar), labbe(ar), ladde(ar). Jfr. Håar
sol (*lad’). Sjokkende: Pers., som gaar
sj. el. Plumpt, lad’, m. *»Tusse-lad (o :
Stymper, Tosse"), åske-(o)ladc.
Sjuske, slurve (sy. slurfva), slarve (sy.
slarfva), *ruske. Jfr. Illfie.
Sjusket (Håar, Dragt), *ruskjen. Personen
kalles slurv, m., slurve, f., el. slarv, m.,
slarve, f.; rusk, m. (jfr. slusk, m., sluske,
f.) ; gærningen kalles slurving, f. (slurve
skap, m.), slarving, f. (?), slarv, n.
Sjcel, sæl, f. (»s^lel, 331). f. (Sy. sjal;
gl. n. sål). Dv. sæle-ba(d), n., o : Gravpl;
sæle-bot, f., sæle-gåve,f. Ikle en Sjcel,
*ikkje ejt liv, *i. namnet (a: ikke noget,
som har namn til m.ske, til fisk osv.) ;
(lægre ned), *i. ejn kjæft, *kvar kjæften.
Jfr. Levende Vcesen og Det Mindste.
Sjcelelig ( nb,t Drb, mods. legemlig og
sandfelig" — Molb.), mk. sjæls-, ånds-,
åndelig.
©jæle&anbrittg, se Metempshkose.
Stab, skå’p, n. (l.). Sv. skåp. Jfr. $pibe=
stal. S. med et fremstaaende Brcet,
skjænk, m. Jfr. ©fjcenle&otb.
Skab (-ies), Bkad’, n., klå’e, m.; (Skab
blegn), k.-kjdjne, f., k.-kvejse, f. ; sårke,
m., sårs-auke, m. ; alv-eld, in. S. Og
Såar (Faaresygdom), skurve-sykje, f.,
skab’-sykje, f. Jfr. Udstcrt.
Skabbet, ful’ av klåe. Han er f!., han
har klåe.
Skabe, *3kape. Jfr. *8. om, d: forvandle:
*3. til, I-. tildanne; s. seg galen, gjøre
sig (som) gal, spille gal. Skapast, komme
sig (ester Sygdom). Skabe sig til,
*skjæppe seg. Jfr. Affektere; IXbmai*.
Skabelon (t. Schablone?), skaplon (-lone),
f. (»skaplund« »?«), ska’p, n., skapnad,
m., mønster, *maksel, bygnings-mønster.
Jfr. Model.
Skabelfe (Frembringelse), skapelse, n., ska
ping, f.; (Indretning, Ordning), 123N1N3,
f., oftere" la3in3, f.; til dels: 123e15e, n.
Skaber, skapar, m.
Skab(e)rak(Chabrak), heste-klæde, sadel-k.,
s.-»dækken« ; jfr. åbrejdsle, f., *under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
