Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Ph. ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604 Ph. Pikanteri
het ; galskap, vilskap, øse-færd, f. Jfr.
Vildhed, Overgivenhed.
Ph.-, se under F.
Pia COrpora, milde 3tiftel3er ; sælebots-værk,
-hus? Pia desideria, «fromme», gude
lige ønsker, velmente ønsker. Pia tiaus
(«fromt Bedrag"), gudelig uærlighet,
«hellig» I^gn, velment usanhet, nød-løgn.
Piakulum, son-offer; stor ugærning (som
må utsones).
Pianist, fortepiano-spiller.
Piano, eg. langsomt; sagte. Jfr. Forte
piano.
SPifie (at fclcefe i), pipe, f. Mk. «det kom
annat mål i bjølla», o: nu fik Piben en
anden Lyd. 2. (Tobaks-), pipe; (kort),
snadde, f. (H. L.). Mk. *pipe-hovud
el. -*skalle, m., -rejr, f. (n.) el. -læg’, rn.
Pibe, at, pipe (— pejp); (give en ffcag
Lyd), piste (-e), pistre, ar (»Bpurvens
Unger, de pistrende Småkræ», Fr. Bg.);
(fipite med Munden), blistre (blystre,
plistre, plystre, plustre); (om Dyr, Fugl),
låte (— le’t), kvine (— kvejn); (om Mus
og nogle Fugle), kvistre, *piste, jfr.
Hvine; (krympe sig, klynke), *piste.
Piben, piping, f.; pisting, f., låting, f.;
blistring, f.
$t&enbe, kvinal; (Lyd), kvi’n, m.
$t&et, pipar, m.
Piberenfer, or-gravar, m., krafse, m.
(krakse), sti’l, m., pipe-stil, ral, m, Tfr.
Stikke, fjinb.
Pibeftilk, pipe-læg, m.
Pible (üb, frem), tyte (-te el. taut, jfr.
Sive, Svede), tjote (— taut), syre (-te),
sævje(e), ar, pire (-te); (stcerkere), spire |
(-de), spille (-te), jfr. Sprudle, ©trømme.
Mk. og *puple, *purle, *bulle, *putre,
o : boble m. m.
Pick-pocket, -purse, lomme-tyv.
Pidfk, *rå (bu-rå, D : juring-pisk), vændle,
f., rødde(y), f., svålk(o), m., svege(i), f.,
svejg, m. (t. Zweig), pejs, m. (mk. okse
p.), svepe(i), f. Gl. n. svipa.
$ibfte, *piske, pejse(ar), smørje, bare(ar
og -te), dængje (-de), hyde (-de), jule(ar),
LtrMlle (op), rise(ar). Regnet pidsker
(paa Ruden), regnet balar, baskar,
blaskrar.
Pidstning, hyding, f., dængsle, f., deke(i’),
i., *hud-deke.
Piece, stykke, penge-st.; (Kanon), jfr.
Kanon; skuespil; flyge- el. døgn-blad,
små-bok, hefte-skrift. Mk. dings, n.,
tingest, ting, n. Jfr. Vrochure.
$|St(e)bcfitøl, eg. fot-stykke (at sætte en bil
ledstøtte på), stæt’(e), n.; stas-skap? (et,
som ligner et fotstykke, fritstående).
Pierrot, eg. lille Per el. Peter; jfr. hos
Holberg : Arv gårdskarl.
Pietet fårom!)eb), gudelighet; højagtelse,
hengivenhet, barnlig ømhet el. kærlighet,
forkærlighet, taksam vørding(y), f., mæ-
I ting, f. (f. e. mell. nydyggerstaden og
dens mo[de]rstad). Jfr. i@r.opbig§eb.
I Pietisme, gudelig vækkelse (vakthet),
kænsle-tro ( Fplelses"tro, Meyer), alvor
lig kristendom (som den gærne kaller
i sig selv); «hellighet* (spotvis); falsk el.
usund åndelighet, gråtmild gudelighet,
gudelig gråte-færdighet, åndelig selv
godhet el. hovmod (*ovmod); læseri.
Pietiftist, vakt, «hellig», (falsk) åndelig;
mk. og stærktroende.
Pietist, vakt (pers.), alvorlig kristen, «hel
lig», (en) av de hellige» ; hænge-hoved
(^lold.); læser (i Norge og Sverige). Jfr.
Pietisme.
\Wtf, pig’, m. (sv. pigg), pi’k, m., stekel
(i’), m. (fl. steklar), od’, m., tag’, m.
(sv. tagg), tig’, m., torn, in., tind, m.,
brod’, m. (dv. *brodde, o : sætte *brodder
på), gad’, m. (gl. n. gaddr, <, . gadd);
(efter affiaaren Sufft>ær.t og lignende)
gåre, m. Med Pigger bcfættC, tinde:
»t. ej rive». Jfr. Torn, Spids, Tand,
I Takke.
i Pige, *jænte, *taus, *vækje (jfr. va k m ,
o: Gut), *fæsje(e), *førkje, *pike drå’k
(o) (fl. dræker), djåke(o). A. s. Piga.
Gl. n. pska. Pigernes Indest, jænte
- lynne, n. (»gjen.«). P
., gammel *atter
gløjme, møj-kjærring, taus-kjærrin^. Jfr.
Pebermp. P
., som f)at mange Beilere,
gute-sprængje, f. P
., som har havt
Barn, (sommesteds) taus, taus-kjærring,
fæsje, førkje.
Pigebarn, vækj-unge, m., fæsj-unge jænt
unge, tause-darn, n., jænte-barn, ung
inH, f., sma-jZente, -taus; (Vildt, uroliljt)
føgle(y), n. (av fugl; jfr. uføgl [eg
ond fugl] og gl. n. illfygli), galne-hejt, f.
i Pigejcrger, tause-dil’, m., -fu’t, m. (dil’r
m., o: Vedhcenger, Efterlpber).
Pigetjcer, *jænte-kjær.
Pigemaner, jænte-lag, n.
! Pigefelstab, jænte-lag, n.
Pigestand, jænte-stand, n.
I Pigget, *nålot, *tindot, *stiklot, *bråddot.
Pigment, farge-æmne (-«stof»), farge
«sminke» (t. Schminke).
Pigstllv, pi’k-stav, m. Gl. n. pikstafr.
Pigtorn (Xibfe, Hippophae rhamnoides),
tind-ved(i), m. I Norge finnes tindved
mell. Salten og Trondhjem.
PikllNt (Piquant), eg. stikkende; pirrende,
kildrende, prikkende, skarp, *ram, bi
tende, krydret (pepret?), saltet; frisk,
kvik, ’ vittig. Jfr. og Stikle, Drille.
Pikanteri, kvikhet, kryderi; fant-ord, n.»
sneiord, 3neMing, f., slængord. (Ær ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
