Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nominere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nominere — Nordlig. 541
sminere, næmne op, navngive; utnævne,
opnævne.
lonMcctpiatton, ikke-vedtagelse.
tonchalance, likegyldighet, efterlatenhet,
uagtsomhet, ringeagt, gaumløjse, f.
lonchalant, like-gyldig, *like sæl, *like
glad ; efterlaten, uv©r(d)en(y), vørdlaus(y),
skjøjtelaus, *slarven. Jfr. Flot, ©fijZfbeås
lps. Tankeløs.
iOH-enS, (en) ingenting, uting, et intet.
fr>tt=egtfiett(t)o, ikke-tilværelse.
ton-iniervention, ikke-inblanding.
ton-interventionift, ikke-indlandin^s-inan
(-ven) ?
lon-interventiomftist, ikke - inblandings
manlig el. -venlig.
lon-intrusionist, ikke- pånød(ning)s - man
(-ven, i Skotland).
tonius, grad-deler. H. P
. S., Meyer.
On-jurors, eg. ikke-sværjere, eds-nægtere,
jakobiter (i England).
tøtt=fombottont,ikke-kæmpende,ikke-strids
man,ikke-hærman? u-væpnede ? ikke våpen
førende.
ton=fonbuftor, ikke-leder.
iOtt=fonformift, avvikende (av tro), anner
ledes-troende (æn den rådende flok).
fon li^vet, (jeg) dømmer ikke ; hverken
ja el. nej.
lOn-DIOUSSe, -S6HX, ikke-skummende (vin).
on multa, sed multum, meget, ikke
mangt.
iønite (Moder? den rene?), kloster-frue,
-frøken, -jomfru, -søster.
ton-pareil, makeløs, uten like.
tsn-pareille, bl. a. perle-skrift (hos bog
trykkeren).
lon-paxtitipant, ikke deltager, utenfor
stående.
Oil pins ulir», grænsen el. den yterste
grænse, den y. yterlighet, top-punkt,
-mål; makeløs, uten like, krone, perles
perle. H. P
. S.
lvnfens, U52N3, tøv, n., va’s, n., skravl,
n., vavl, n., tul’, n. (Lm,). Jfr. 33aa§,
aStørjl.
Itonsensikalsk, urimelig, meningsløs, intet
sigende.
Non-folutisN, ikke-infrielse, -inløsning,*-ut
tælling.
3Zoit=foltient, se Insolvent.
Non-folven(t)s, »uvederhæftighet«, ufor
muenhet (til at betale), fattigdom, snøjde,
f.? (til *snau, blottet for Midler").
"ion-valenr, (påregnet, men) uteblivende
intægt ; uvisse krav.
Uøp^c (n. f. -Kobbe), nap’, n. ( smaa Duster,
som ved Bcevning el. Syning fcette§ fast
paa Xøi").
stoppe, at, *nappe, *nuppe. fflopptt,
*nappa(d). Mk. *rye-nap’, *nap-ul’
(«lott Utb, som fcrugeå til N-"), nappe
kjævle ( Valse, tyfc>orj?aa Nappet til
stjcrres"), klute-nap, d: n. av Lsnder»
skårne kluter.
Nor (Sund, smalt Snbløb), no’r, m. Ofte
som stedsnavn. Jfr. Njørvasund i gl. n.
og narrow i eng.
Nor (©^cebbarn), jfr. nyføding, m., rejv
ling, m., rejve-barn, n.
Nord, Norden (jfr. Nordisk), nor(d), m.
I N., *nor(d)a(n)til (nora-te). Mod N.
vende fig, *nør(d(re seg, *gange til nors
(om vinden). Blceft fra N., nordan
blåstr, m. Skydrag fra N. (2 : nordlig
Vind i Skyerne), no^a-dråt’, m., -drætte,
n., -drag, n. Nord (Adv.), *nord. Dv.
adj. nørdre, nør(d)st. Mk. nor(d)a(n)
fjæls, n.-folk (og nor’aette’-folk), n.-kjøle,
f., d: svag Nordenvind; n.-snoe, f., o:
kold Luftning fra N. ; n.-ve’r, n., -vind,
-æt’ = nor’-æt’, o: 1. Nordlunt, 2. Vind
el. Veir fra N. ; nor’-aust, m., o: Nord
pst, n.-bakke, m., o: Skybanke i N. ;
n.-døl, -døling, o: @n fra en nordlig
Dal; -fælling, m., o: 2lffj2>bning af en
©Icegt, som er norbenfra, f. E. Hest;
n.-hav, -kant, -krå (-ro), f., o: SSrao el.
Hjerne paa den norbl. ©ibe; n.-stæmne,
1., o: norbl. Retning; n.-strek(i’), m.,
o: Nordstreg paa Kompasset; n.-vend,
i>: hceldende Mod N.; n.-venda, f., o:
den norbl. Side af en gor^tning ; n.
øjing, m., = norøj-man, o : Indbygger
af de nordligste Per.
Nordboer, jfr. Nordkanten: Mand fra.
ytorbenfor, *nora-føre, *nora-i, n.-på
(»nordan«-).
jJtørbcnfrtt, nora’ (»nordan«), n.-til, n.-etter.
N. kommende Perf., nør(d)ing, m. Mots.
sø(d)ring(y), m.
9iørbe«t)ittl) med Regn og Saage, våt
hambakke, m. (hum-). Mk. humbakke, o :
Banke over Havet med Øiorbenbinb og
taaget Veir. (Hom, u, n., o: MMc
af o^trce!!enbe Skyer").
Nordisk, nord-, nordens: nord-folket (B. B.),
n.-målet, n.-saken, -værnet (G. A. K.,
H. D.); Nordlandene, Nordens land,
o: be n. Sanbe. (Dette -en: norden,
vesten, syden ær vistnok eg. tysk. Kunde
dog vel opfattes som nord ni. m. med
-en til, altså som nordkanten, vestkanten
osv. Jfr. verden, o : verd-en (*ver[d]i,
vær’-a, væl’a), ørken, også ørk. Med
nv -en (under-)verden-en, ørken-en.
Nordkanten: Mand fra N., nord-væring,
m., -man, -bue, IN., -bygding, m.
Nordlandsfarer, nord-fare (-far), m. =^«gt,
©fttbc, norfar-jagt, -skute, f.
Nordlig, Adj. (som er i N. el. vender mod
N.), nordleg; (om Vinden), nor’-røn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
