Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Middagslinie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 Middagslinie — Midlertidig.
Middagslinie, jfr. Meridian.
Middagsmaaltid (el. egentl. ved Kl. 3),
undo(r)n(o), m. (undål, undel, vundel).
Dette måltid regnes sommesteds for Mida
ften", o: non, n., økt (oft).
Middagsstund, mi66a33-3tun6, f., -de’l(i),
n., -lejte, n.
Middagstid, hegst-dags-lejte, n., %©gst å
dag, middags-bel(i’), n., -lejte, n. Mots.
høgst nattes, høgst å nat.
Middel (t. Mittel), råd, f., hjælpe-r. (mot
sykdom el. skade), råd-gjær(d), f. (gl. n.
ra6a^er6): ut-VN’^(e), in. M., blodstil
lende, blod-stæmme, f. M. at gjøre
ttogcttncb, rejdskap, m., greje, f., gagn,
n., gågn(o), f. Jfr. Redstab. Middel-,
jfr. og Mellem-.
Middelalderen (i Historien), mid-alderen
(Fr. H., GL Gr., Fr. Bfd.), med-aldaren
(Lm.). Andre: mellemalderen. I * ær
iniH-al6er Midten af et Menneskes Leve
tib". »Ejn midalders mann, o : paa en
40 Aar.
Middelaldrende, *miH-2i6eis. Middel
alderen.
Middelaar, *ejt medels år.
Middelbar (t. mittelbar), ad omvej, ved
mellem-man, ved en annen. Mots. like
frem, like til, o : umiddelbar. Således
m. Henvendelse til En", o: uenv. ad
omvej. M—t, omvsegs(e), Lm.; omvejs.
H. D.
Middelhavet (efter t. Mittelmeer ?), mid
landshav(et), (»det middellandske nal»).
Alm. i celdre dansk". H. D., Molb.,
Fr. Ham.
Middelland, 1. (omringet af andre Lande),
mici-iand (^loid.), n. (3 :
Indland, som ligger langt fra Havet");
2. (midterste, inderste Del af et Land),
n. *mi6lan63, a: Midt
i Landet.
Middelmaadig (t. mittelmahig), (i god
Betydn.), måteleg, måtad, *medels, lag
leg, tålleg(o), sanneleg (o : «antagelig
el. forn an bekrcrftes, af sanna») ; (i mindre
god Betydn., ringe), *ring, *låk; (som gaar
an), *halv-voren, *halv-stor. Jfr. Daarlig,
Simpel. M. (nogenlunde), Adv., *midt
imillom.
Middelmaadighed, middels mål. Fm. Roll.
Jfr. og Middelmaadig.
Middelpunkt (t. Mittelpunkt), mid-stad, m.,
-må’t, n., -Qa^’(c>), n., -mærke, n., mid(i’),
n., mi<s’NZsve, n., mi6^e(i’), f., mid-dyke,
m., -tåge(o), m., midt, m. ( Nyt Ord i
Stedet for Mid og Midja").
Middelvris, midel(i’)-pris, m.
Middels (efter t. tntttelS *medels,
mi6el(i’)-, mi6(i’). : »Ejt medels år«, »ejn
m. gard«, »ejn m. man» ; midel-pris, m.,
m.-stand, n. (midlung, i’, m.), -væ’g(e),
m.; mid-væ’g. Jfr. 2JUbbelmaabig ; Mel
lemstilling.
Middelsstor, *halv-stor, *villings. «Lin
villings fiske, *v-s glunt, *v-s jænte.
Til et gammelt viiunF, i’, ikke til vill?«
Jfr. MiddelstMrelse.
Middelstand, midel-stand, n., midlung, m.
Jfr. Mellemstilling.
Middelstgrrelse, mellem-størrelse, mid-st?
Jfr. Midddelsstor, Middels.
Middeltal, millom-ta’l. n., tvaer-»sum«
(Lm.) ; tværtal — som da ej ær halv
latinsk — vilde svare til *tværmål, n.,
o: Maal paa Tykkelse el. Bredde".
Middeltilstand, mellem-tilstand.
Middelting, mellem-ting. Jfr. Adiafora.
Middelvei, mi6el(i’)-vN’^(e), m., *mi6’VX^,
mid(t)-vej (H. D.), mellem-vej (Fr. H.).
M. er bedst, »*måten er best låten*.’
Middelveisfarer, millomvægs-farer (Lm.),
mid(t)vejs-farer (H. D.), midtvejs-man. H.D.
Midder, mare, m., mat’(o), m., mi’t, m.
Jfr. Mpl.
Midje, mid(i’), n., midje(i’), f., midt, m.
Midle (mcegle, vcrreMellemmand), ini6le(ar),
Itbet brugel."; *frede (mellem). Jfr.
Forlige.
Midler (t. Mittler), meUem-man. fre63
«stifter», forliker? sæmjar? (efter * særnje,
ar). Jfr. 3Jicegler.
Midler (Formue), mi6el(i’), m., moner(u),
jfr. ejgna-mon(u) ; bæring, f. (»bu og
bæring« ; er vel egentl. Berging"),
*ina3t. fang, m. M. i et Bo (a: Boet
selv), bu, n. «Skifte buet«. «Sitje i
uskift bu«. M., disponible, rejde pen
gar. I.M. Jfr. Kontant. M., util
ftrcrkkelige, van-æmne, n. (-ømne). For
M. blottet vcere, jfr. «kome med tvo
hænder tome«; «gange med tome sli’ra«,
o : med Stede uden Kniv. M. have til,
*magtast. Ingen M. have, *«na’ ikkje
til å vedsætje*. Ingen M. have at
gjgre med, jfr. »d’er korkje tuft elder
timder», el. »d’er korkje varp elder væfU,
o: Rending, Istcet. Der behoves M.,
jfr. »d’er inkje å take med tvo hænder
tome*. Der behpves store M., *’6’er
inkje fatigmans fere», Sine M. forpbe,
jfr, spele toppen av seg. Jfr. »dej have
tæket(e) toppen av hånom(o), o : gjort
Ende paa hans Magt. Alle M. op
btybe, «have alle garn ute«. Saa store
M. ere ikke lette ot skaffe, jfr. »d’er
inkje tnket op or Barpet«(o), o: af Feie
starnet. Have pbelagt sineM., jfr. »ha(ve)
spunnet av rokken». Jfr. Forbi og £Sbe-
Icegge. M. (Redstaber), se Middel.
Midlertidig (t. mittlerzeitig), *var-, *vare- :
valstyre, n., o: midl. Ror; vare-bru, f.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
