Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kasteskovl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kasteskovl — Kattefod. 379
Kaftessovl, kaste-skålp(o), m.f -fjøl, f.,
-spjæld, n., låve-ræke, f.
Zastefpyd, jfr. Harpun.
UaitetDlrklcede, tjæld, n. Jfr. Kasteklcede.
Nllftevod (p: Kastegarn), kaste-not (-noter),
o: et mindre, for 4—5 personer.
Kaftigatton, rettelse (av noget skrevet);
refselse, tugtelse. Jfr. Straffe.
Kaftor, bjor, m. (dsever, d.). Gl. n. bjérr.
Kaftorhat, bæver-hat, bjor-hat?
Nastrat, gjælding, m. (g.-dung; «iscer om
gildet Okse). gilding (d.); (om Hest),
gjælk, m. (jalk, gl. n. ialkr), skåren NN3t.
Da gjæld-buk, -ver, -nøjte ikke uten i
spøk kunde siges om Kastrat, måtte det
bli enten *gjælding el. *gjælk. At også
disse ord egentl. vedkommer dyr, ær ikke
til hinder for, at de kan overføres på
lu.3ker; ti gilding må jo og eg. tyde
A)Xl6et dyr. P. M. Møller har halv
man(d): Iytte til ben sorte Halvmands
Triller". ftaftraiertte, de skårne? gjæl
dingame ?
Kastration (-ering), gjælding, f.
Kastrere, *^2el6e, e (d. gilde), *gjælke,
skjære (-skar) ; rense (for fejl, skrivf.).
K. ( paa en egen 3Kaabe"), klakke, ar.
Kaftreret, gjælka(d), *gjæld, adj. el.
part. av. gjælde, o : gilde.
Kastrum doloris, sørge-sæng el. -gulv (H.
P
. 8.), ligseng (Mold.), lik-strå, (lik-)
utstilling? lik-pal’. H. D.
Hasuist, samvets-lærer? særfals-1. ? floke
løser? særfals-grejer? Mk. casus COnsci
entiæ, samvittigheds-tilfælde (Fr. H.),
Ber-fZelle, n.?, o: et usoedvllnl. Tilscelde".
Kasuiftik, samvets-lære (efter Meyer), floke
-I»sing ( Anvisning til at lpse Samvit
tigheds-TviVl", Meyer) ; særfals-lære ?
(Einzelfall-lehre), greje-kunst?
Kasuistisk (f. E. Tilfcrlde), særfals-(tilfælle) ?
Kasus, fal’, tilfalle, hændelse, omstændig
het; stillings-form.
Mat (Han-), *kat’, frås’(o), m. (frøs), kause,
m., purre, m., måns; (Hun-), kjætte, f.,
kjøjse, f. (kjøse, kjøs), *katte. (Han og
Hun), *kat, *katte, puse, m. (Som Kat
ten forftaar sig Paa Sennep), jfr. »så
møket(y) som kvi skjøner (sky-) seg på
mylje*. Mk. og »kaupe grisen i sækken«.
gat, pisk, *svepe, f., pejs, f., tamp. Jfr.
Bank.
Katafalk — Kastrum doloris. Se dette.
Katalombe(r), lik-kjællar (1.M.), grav- el.
lik-hvælving (-*kvælv, m., -kvelving, m).
Katalog, liste, f., ta’l. navne-ta’l, n. Jfr.
Fortegnelse, Register.
Katapult, kaste-våpen (blide), pile-slynge.
Jfr. Vallist, som nærmest ær sten-slynge.
Katar’ (-th-), snue (?), forkølelse, kri’m, n.
(krime, f. og m.; sv. * krim, krime),
krim-Bvkje, f., kvæv, n. Som lider Jtf
K., *krim-sjuk, -ful’; (K. hos mange
paa en Gang), krim-farang, m.
Kataratt, fos’, m., fosse-stu’p.
Katarralsk, snue-, krim- el. forkølelses
(feber m. m.). H. P
. S. har og snuelig
(i likhet med gruelig, jomfruelig).
Katastrofe, amvZeltnin^, dra - vending,
lvkke-v. el. -skifte, omslag i KnutenBl»B
-ning, opl^snin^en.
Kateder (-th-), IZere- (el. IZerer-?) 810 l («.
?. 8.), 0g52 IZese-stol, talerstol; dok-stol,
H. v.
Katedral (-th-) -kirke, domkirke.
Klltedralstole, 6om-3kole el. stifts-s. (nu
bare i navnet dom- el. stifts-).
Kategori, klasse, avdeling; begreps- (om
greps-?) kl.
Kategorisk (Erklcrring, SSeffeb), avgørende,
avgjort, fyndig, med klem.
Kateket, 3p^2r(7)?, overhører (H. P. S.),
(sy.) skole-præst.
Kateketik, sperje-kunst (i at undervise i
spørsmålsform), spursmåls-kunst. Lm.
Kateketist, spørsmåls-vis ; i sp. og svar. ;
(Metode m. m.), spørjende ; over-hørende,
ut-spørjende. .
Katekislltion, spurning, overhøring.
Katekisere, overhøre, spørge, *spørje(y) i
grunnen, Sted, hvor man katet., spør
jar-ståve(o), f.
KlltekisMNs, barne-lærdom ; lærebok,
spørsmåls-bok ; li»re-d. (H. P
. S.), *kate
kjese, f., («Oftere") *katekisme.
Katekumen, lærling, lære-barn? skole-b.;
ældre lærling. Mk. lære-sven for Dlsciftel.
Kateter, tappe-wr (H. P. 8.). Dærtil
tappe el. blære-t. for kateterisere. 2.
små- el. kortsiderne (i en trekant). Egentl. :
de lodrette, i motsætn. til Hypotenusen.
Se dette.
Kat’ ©XOken (Kar’ &ojrp), især, særlig,
fortrinsvis; utelukkende. Meyer.
Katolitisme (-th), pave-tro el. den kat.
tro? pave kirke? Eg. den almengyldige
(o: rette, sanne) tro.
Katolicitet, almen-gyldighet.
Katolst (-th-), almindelig; pavelig, pave
kirkelig? K. Breve (i Ny-Teft.), almin
delige, fælles (ikke sendt til nogen vis).
Katolik, -tolst, -licisme. H P. S. har
stam-kristen, -kristelig, -kristendom. Skade,
at stam- ær tysk, så kort og næmt, som
det ær.
Katoptrik, -optrist. H. P
. S.: spejl-lys
el. spejlsyns-lære (om lysets tilbagekastelse
fra spejl). Dærtil 3pejllvs- el. spejlsyns
el. spejlsynlig (f. e. billed).
Katte, *pejse, tampe.
Kattefsd (Gnaphalium dioicum), hare-fot,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
