Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Geniløshed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniløshed — Geraade.
264
Genillshed, van-snille (H. D.), u-snille.
Begge brukt i ældre dansk.
Genitalia, kønslemmer, *ejge-stel’, n.;
(om Barn), *hejmel-ting. By. hemmel-ty.
Genius, ånd; alv (lys-, svart-a.), vætte, n.
(god-, vc»n<l-v., u-vætte, luen-v.; gl. n.
inejn-vZetti); voick(oo), m. (gl. n. vorsr,
av varda, Vogte), l^w^e, f. Jfr. Fslge
aand, Slytsaand ; Dcemon, Voette. Spro-
Atts G«, dets e^en6olninel., medfødde,
iboende natur. Tidens G., tids-ånden,
tidens, samtidens særegne tænkemåte.
Genre, slag, n., fremstillingsmåte ; grejn, f.
Genremaler, huslivs-maler, folkelivs-m.,
folke-, QU3’M2iei.
Genremaleri, folkelivs-billed.-tavle, -stykke,
stuelivs-bill. (H. P
. S.), bill. av folke
livet el. hverdagsl.
Gens d’armes, se Gendarme.
ttentiana campestris, *styng-urt, -gras, hald
gras, ikte-g., trol-g. Dr. Sch. Jfr. Entian.
Gentil, fin, *h«visk, dannis (H. D.), rid
derlig; *gild, *grum. Jfr. Elegant, Sproeg*
tig; Antig.
©ettttleå, hedninger.
Gentleman (fint, dannet Mand), man av
opdragelse, m. av dannelse, av levemåte,
av fine sæder, hofman, verdens-mand ;
(æbelttænf. M.), en brav man, hæders
man, (en) ærens man (L. K. D.), danne
el. 6anni3 m. (H. D.); nlerre. H. P
. S.
Jfr. Kavaler, Danne-, dannis og gl. n.
dandi = dugande, dygtig, hcrderlig.
Danneman, -qvinna er og svensk, o : ak
tad och hedervard bonde, hedervard
don<lnuBtni.
Gentlemanlike, dannis (H. D.), h«visk,
ridderlig. Jfr. Elegant; Artig.
Gentlemanvcesen, dannished (H. D.), h«
viskhet, ridderlighet.
Gentry, lægre adel (i England).
Genuin, naturlig, medfød; ægte, ren. Jfr.
Gedigen.
Genus, køn, slag, »slægt«, æt. ©.—Spe
cies, «slægt — art« (som eg. begge er
tyske); norsk: overslag for Genus og
slag el. (der tydelighet kræver det) under
slag f. Species? At overslag også bru
kes om budget, er ikke i vejen, da et
ord jo ofte har to og vel indtil ti tyd
ninger el. mærkelser.
Gescentrist, i el. fra jordens "mitte, jor(d)
mitte- (j.-mittes?).
Geodcesi, -defie, landmåling, jord-m. (H.
P
. S.), utskifting?
©cobæt, landmåler; utskiftnings-man.
Gesfllger, jord-ætere (på Java, Martinique).
Geogeni, jorddannelses-lære. Molb.
Geognofi, bergkyndighet, berg-kunne ? jord
skorpe-lære. Jfr. Geologi.
Geognoft, bergkyndig, berg-kænner.
Geograf, jord-kyndig.
Geografi, jordkyndighet, land-kunskap,
jordkunne (Lm.), land-k. f.? (i rne6l«r
av *landkunnig) ; jord-skildring, land
deling (H. P
. S.), landlære. Lm. G.,
fljftff, naturskildrende jordkunne. G.,
ntatfyeitiatiff, målende (og regnende)
jordskildring, talj-. © pølfttff, borger
lig jordskildning, samfunds-j., samfunde
ne3 jordkunne. Kun’, kunnig finnes i
*. Kunskap, m. likeså. Ot Subst.
Kunna, f. er brugt i nyere Skrifter i
Stedet for det übekvemme Kunnigheit
(Kyndighed), f. E. Vankunna, Faakunna,
lordkunna, Maalkunna". Også tyskerne
bruker Kunde om kunskap, vitenskap,
t. d. Krauterkunde, Sternkunde.
©eograftff, jordskildrende. G. Lcengde og
Bredde, Isende- el. b.-grad, nor6l. b., «sti.
1. G. Kart, landkårt(o). G. Mil,
dansk (tysk) m. ; sjømil, s/3 norsk m.
Som har g. Kundjlaber, *landkunnig,
o: som har Kundflab om Landet el.
Landene".
Geslsg, jordkænner, jordkunnog (Lm.),
jordkyndig,. jord-lærar (Lm.), jordbyg
nin^3-IZerer; fjæl’-kænner? Jfr. Geologi.
Geologi, -gnosi, jord-lære (H. D)? fjæl
lære (Th. Kjer.), jordbygningslære (H.
P. 8.), jordskorpe-lære (I>m.), jordbunds
lære (’la. Kjer.), -kunskap, jordkunne f.
(i me6l»r av *jordkunnig, o: forn har
Kundstab om lordarterne"), -kyndighet?
Geologist Kart, jordbunds-k., k. over
jordbunden.
Geometer, eg. markmåler, landmåler ; rum
lærer, jordmåler, *mæle-mejster.
Geometri, landmåling, målekunst, rum
lære, rum6elin^3-el. ’malinFB-i2ere. H.P
. S.
©eømettiff, måle-, rumlære- (el. -lærd), om
rumlære? G. Bord, måle-bord. G.
Forhold, størrelse-«forhold*. Jfr. Foi
hold. G. Indhold, utstrækning, vidde,
vid’, f., flate-fang (H. D.). Jfr. Kubist
Indhold. G. Legeme, rum-legeme, del
av rummet. G. Vlaal, længde- el. nr
kant-måL rute-mål. G. Progressiv»,
st«rrelse-række. O. Proportion, st«r
relse-jævnmål. G. Sklidt, målt steg,
landmåler-steg, — fot. G. Tegning,
landmåler-tegning, t. efter mål, efter san
st«rrelse, mots. Perspeltivtegning, o : efter
tingenes utseende på avstand, eller efteT
tilsynelatende størrelse.
Gesrama, jordskue, jord-oversyn?
(ieorgica, kvæder omjordbruket, landmans-k.
©erattt, fulmægtig, styrer, bladstyrer
(Dagbl.), utgiver, »forretnings«-f«rer,
leder. Jfr. Forstander.
Geraade, falle i, bli utsat for, stædes i,
*kome i(i ulag, strid, fare). Det g.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
